Store uenigheder om landbrugets fremtid

LANDBRUG: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har netop sat dansk landbrugs fremtid til debat. Men interesserne er mange og går i vidt forskellige retninger.
Hvordan skal fremtidens danske landbrug se ud? Det er der delte meninger om - men Fødevareministeriet skal give et svar allerede næste efterår.
Hvordan skal fremtidens danske landbrug se ud? Det er der delte meninger om - men Fødevareministeriet skal give et svar allerede næste efterår.Foto: www.colourbox.com
Niels Th. Dahl

Det var de helt store spørgsmål om dansk landbrug, der blev debatteret på Dalum Landbrugsskole i går.

Her satte fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) nemlig gang i den første af en række debatmøder om hele landbrugets fremtid, som skal fremtidssikre den danske fødevareproduktion helt frem til 2022.

Debatrækken skal munde ud i en større redegørelse næste efterår, som i forbindelse med regeringens strategi for "grøn vækst" skal give et bud på, hvordan landbruget både kan være førende i produktionen af kvalitetsfødevarer, gøre det nemmere at være landmand, og samtidig skåne miljøet og dyrevelfærden så meget som muligt.

"Vi kaster alle ting op i luften. Det, der kommer først, bliver miljø- og naturkrav, og der er ingen tvivl om, at det bliver en af de helt store udfordringer at skabe øgede vækstmuligheder for landbruget og få en bedre varetagelse af naturen samtidig," siger fødevareminister Eva Kjer Hansen, der også peger på fødevareerhvervets forskning, innovation, arbejdsvilkår og kapitaltilførsel som væsentlige debatområder.

Modellen med naturreservater nogle steder og intenst landbrug på andre områder er et af skrækscenarierne for os.

Paul Holmbeck
Direktør i Økologisk Landsforening

Store uenigheder
Allerede nu, inden diskussionen er gået rigtigt i gang, står det imidlertid klart, at visionerne hos de forskellige aktører ligger milevidt fra hinanden. Det gælder særligt, når talen falder på landbrugets miljøbelastning.

De økologiske landmænd mener således, at ministerens udredningsarbejde kan blive første skridt i en helt ny måde at tænke landbrug, økologi og miljø sammen. Foreningen ønsker, at den økologiske sektor simpelthen skal være et aktivt redskab til brug for miljøpolitikken:

"Økologi er en unik kombination af vækst og erhverv, som også har en stribe miljø- og naturfordele. Det er måske det bedste eksempel på virkelig grøn vækst i landbrugspolitikken. Allerede nu gøres der klart tiltag i Danmark for udvikling af økologi, men der er et vækstpotentiale langt over det, vi opnår i dag," siger foreningens direktør Paul Holmbeck, der foreslår de kommende miljøhandlingsplaner som første sted at gå i gang:

"Der burde være skiftet fra den reguleringstilgang, vi ser i dag, til en mere balanceret indsats, hvor der både er regulering i landbruget som helhed, men samtidig også bliver sat turbo på den økologiske produktion. Der skal opbygges nogle nye, stærke sektorer," siger Paul Holmbeck.

Landbrugets brancheorganisation Dansk Landbrug rummer også økologiske landmænd. Men Dansk Landbrug ser imidlertid snarere debatten om fremtidens landbrug som en mulighed for at sætte fokus på nogle af de udfordringer for landbruget, som normalt får mindre omtale end miljø og økologi:

"Vi vil gerne diskutere miljø i regi af 2022, men der er en tendens til altid at fokusere på de grønne aspekter. Derfor er 2022-planen en mulighed for os for at få lov til også at tale om erhvervets fremtidige konkurrencevilkår - vi tror nemlig, at mange af de miljømæssige udfordringer, der er i dag, dem er der fundet løsninger på i 2022," siger vicedirektør i Dansk Landbrug Lone Saaby.

Som eksempel nævner hun forskning i udnyttelse af gylle, som måske ad åre kan gøres mindre skadelig for grundvandet eller måske omdannes til andre brugbare produkter. Dermed vil gyllen ikke længere behøve at blive spredt på markerne, og det særlige arealkrav, der i dag er knyttet til husdyrproduktion, kan måske bortfalde, mener Lone Saaby.

Derudover vil Dansk Landbrug også særligt gerne diskutere unge landmænds problemer med at skaffe kapital nok til at komme i gang som landmænd - og muligheden for at lave endnu større landbrug, der i højere grad kan ligne "almindelige" virksomheder.

Differentierede miljøkrav
Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke har tidligere også slået til lyd for mere differentierede miljøkrav til landbruget, så der kan dyrkes mere intensivt på nogle arealer og mindre intensivt på andre.

Det er imidlertid en idé, der falder i dårlig jord hos Økologisk Landsforening:

"Modellen med naturreservater nogle steder og intenst landbrug på andre områder er et af skrækscenarierne for os. Det er langt mere positivt at beskytte vandkvaliteten og naturen alle steder end at have et konventionelt landbrug, der bliver mere og mere intensivt i udvalgte områder, og så naturreservater andre steder," siger Paul Holmbeck.

Fødevareministeren er dog mere positiv:

"Jeg bakker klart op om idéen. Det er en rigtig tænkning, fordi der ligger i den, at man gerne vil prøve at målrette naturtiltagene mere," siger Eva Kjer Hansen.

Møderækken er planlagt til at fortsætte det næste år. Kort efter nytår 2009 kommer regeringen med sin strategi for "grøn vækst" frem til 2020, og til næste efterår ligger Fødevareministeriets udredning om landbrugets fremtid klar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

Peter Gæmelke

Bestyrelsesformand, Velliv Foreningen og Løvenholmfonden
executive board programme (Insead 2011), merkonom i regnskab (1991), landbruger (1977)

Paul Holmbeck

Direktør, Holmbeck EcoConsult, fhv. direktør, Økologisk Landsforening
Statskundskab og økonomi (Duke Uni., North Carolina. 1983)

0:000:00