Stort interview med Thulesen Dahl: Hvis jeg får min vilje, får vi det som i nullerne

Det at være borgerlig er blevet taget til gidsel af liberalister, som har gjort det til en diskussion for eller imod topskat, for eller imod ulighed. Det er helt forfejlet.

Kristian Thulesen Dahl
Formand, Dansk Folkeparti

På et eller andet tidspunkt slår det mig. Kristian Thulesen Dahl har ikke så meget som en dråbe sved på panden. Alle vi andre er ved at gå til i varmen. Sverigedemokraternas formand, Jimmie Åkesson, tørrer sig med en klud, og de svenske journalister og fotografer pruster. Det gør jeg også. Men som en fysisk understregning af sit image som Christiansborgs kølige strateg er Thulesen Dahl upåvirket, selvom han er iført både skjorte og jakke. Vi er i den malmøske ghetto Rosengård, og varmen sitrer mellem murene som fra en åbenstående ovn.

Rosengård er i en dansk sammenhæng kendt for to ting: Zlatan Ibrahimovic og den indvandrertunge arbejdsløshed, bandekriminalitet og sociale armod, han undslap på grund af sit fodboldtalent. Det er Kristian Thulesen Dahl, der har bedt Jimmie Åkesson om at blive vist rundt her i Sveriges mest berømte parallelsamfund, og mens Åkesson har følgeskab af Expressen, har Kristian Thulesen Dahl inviteret TV 2 og Altinget: magasin med på turen. Den svenske valgkamp er allerede i gang, og for første gang er indvandring og multikultur øverst på programmet.  Sverigedemokraterna står til at få over 25 procent af stemmerne og dermed være blandt de tre største partier i Sverige. En status, DF og Kristian Thulesen Dahl har været vant til siden 2001.

Men Rosengård er langtfra, hvad jeg havde forestillet mig. Her er ingen skudhuller i betonen eller udbrændte bilvrag, og stemningen er på ingen måder truende. Folk kigger med en vis forundring på mediespektaklet, som vi bevæger os rundt mellem de lave karréer. Nogle spejder tydeligvis efter, om det er en kendis, der er på besøg, og dem, der genkender Jimmie Åkesson, hilser han pænt på, og de hilser igen. Ingen råber ad os, ingen nedstirrer os. Faktisk hersker her en stemning af pæn, ryddelig og søvnig søndag i provinsen, selvom det er tirsdag. Kun få mennesker er på gaden, og børnene hviner fra legepladsen.