Køb abonnement
Annonce
Om  
Karl Erik Stougaard

Stougaard bliver ny BT-redaktør

24. juni 2015 kl. 10.43

Karl Erik Stougaard skal fra 1. august drive og udvikle BT-redaktionen som ny chefredaktør og indgår dermed i et tæt samarbejde med BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen. 

Det oplyser BT.

Den 47-årige journalist forlader dermed arbejdspladsen på Politiken, hvor han de seneste to år har været ansat som digital redaktionschef. 

"BT har præsenteret mig for et journalistisk projekt og en ledelsesmæssig opgave, som jeg uden tøven takkede ja til. BT har en stærk digital position, som rummer et stort potentiale både indholdsmæssigt og kommercielt, og på print er der lagt en klar og ambitiøs plan for fremtiden," siger Karl Erik Stougaard og fortsætter:

"Jeg glæder mig til at vende tilbage til Pilestræde og til at lave avis og net med BTs dygtige ledere og medarbejdere."

Karl Erik Stougaard har mange års erfaring på kontoen, da han inden sin tid på Politiken var ansat på Berlingske i cirka 15 år, hvor han blandt andet opererede som nyhedsredaktør, undersøgende journalist og korrespondent i den amerikanske hovedstad, Washington. 

Før det var han ansat som rets- og kriminalreporter på Jyllands-Posten.

Der ses på BT frem til samarbejdet med Karl Erik Stougaard:

"Vi har fundet en chefredaktør, der journalistisk og ledelsesmæssigt kan være med til at flytte BT. Vi har store ambitioner, og Karl Erik Stougaard vil med sin erfaring fra både print og digital nyhedsproduktion være et ualmindeligt godt supplement til det hold af journalister og chefer, der allerede i dag gør et godt job på BT," siger ansvarshavende chefredaktør for BT Olav Skaaning Andersen.

Karl Erik Stougaard erstatter Flemming Fjeldgaard, som fratrådte stillingen 1. juni 2015.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026