Debat

Studerende: TikTok-forbud stikker langt dybere end frygten for kinesisk overvågning

Frygten for TikTok negligeres til et spørgsmål om, hvorvidt Kina potentielt kan høste vores data og gøre vores smartphones til selveste Saurons øje for kommunistpartiet. Men der er en langt større underliggende agenda på spil i kritikken af TikTok, skriver Kasper Valentin Poulsen.

Joe Bidens frontalangreb på TikTok er fremfor alt et eksempel på, at demokratiet endelig bringer kampen mod autokratier ind i den digitale arena, skriver Kasper Valentin Poulsen.
Joe Bidens frontalangreb på TikTok er fremfor alt et eksempel på, at demokratiet endelig bringer kampen mod autokratier ind i den digitale arena, skriver Kasper Valentin Poulsen.Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Big Tech er for længst blevet en sikkerhedspolitisk aktør. Det understreger krigen i Ukraine, hvor Elon Musks SpaceX har skaffet ukrainerne internet gennem sine Starlink-satellitter, og Microsoft har beskyttet kritisk ukrainsk data mod russiske cyberangreb med succes.

Ligeledes har den altomfattende og buldrende informationskrig på de sociale medier sat fokus på en af nutidens og fremtidens vigtigste slagmarker.

I kølvandet på 9/11 voksede techgiganter sig store i det, som senere er blevet døbt overvågningskapitalismens tidsalder. Siden da er deres indflydelse kun vokset i takt med deres integration i den demokratiske proces.

TikTok er en trojansk hest, der har formået at ryste fundamentet i en verden domineret af vestlige techgiganter

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende, Københavns Universitet

Over en kort årrække er techgiganter gået fra at være et udelukkende kommercielt foretagende til at have en afgørende sikkerhedspolitisk rolle – i særdeleshed for efterretningstjenester, der er ude af stand til at indsamle samme store mængder af data.

Udviklingen af deres forretningsmodel, baseret på dataindsamling og efterretningstjenesternes efterspørgsel på selvsamme, har skabt en gensidig afhængighed mellem techgiganterne og særligt den amerikanske stat.

Når en udefrakommende aktør som TikTok så kommer ind på det amerikanske marked med bånd, der knytter virksomheden til deres store geopolitiske konkurrent Kina, kan det kun ses som en trussel mod amerikansk tech-hegemoni.

Læs også

Det Hvide Hus har for nyligt reageret ved at forbyde TikTok på statslige mobile enheder. Og lægger ligeledes op til et nationalt forbud af appen, hvis ikke mediets kinesiske ejerselskab, ByteDance, skiller sig af med sine andele af virksomheden.

Man kan i den forbindelse nemt komme til at koge et muligt forbud af TikTok ned til frygten for potentiel kinesisk misbrug af appens dataindsamling, men det er ikke retvisende, da der er tale om langt mere vidtrækkende konsekvenser.

Innovationskampløb

Hele problematikken omkring TikTok skal ses i en større kontekst, hvor evnen til innovation på sigt vil afgøre udfaldet af stormagtskonflikten mellem USA og Kina.

Tiden er inde til, at Vesten smider fløjlshandskerne og gør brug af samme protektionisme som verdens autokratier

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende, Københavns Universitet

Den supermagt, der hurtigst og bedst formår at innovere ny teknologi til alle aspekter af samfundet, vil have de bedste kort på hånden i en fremtidig konfrontation.

I den beskidte kamp for teknologisk overlegenhed, må man til tider spænde ben for modparten. Og et forbud af TikTok er i den forbindelse ikke specielt kontroversielt set i lyset af Kinas talrige forbud mod amerikanske techvirksomheder som Facebook, Instagram, YouTube, Twitter, Snapchat og Netflix.

Fra et kinesisk perspektiv udgør techgiganter forankret i liberale demokratier en trussel mod kommunistpartiet alene i kraft af deres ophav og evne til at videreformidle amerikanske værdier gennem streaming af eksempelvis Netflix i de kinesiske stuer.

På samme måde udgør TikTok en potentiel trussel i spredningen af autoritære synspunkter og misinformation i USA til fordel for regimet i Kina.

Den teknologiske slagmark

Som led i den geopolitiske magtkamp mellem USA og Kina forsøger kommunistpartiet i et innovationskampløb at overtage amerikanernes teknologiske og militære overherredømme, mens USA forsøger at opretholde status quo.

Her er TikTok en trojansk hest, der har formået at ryste fundamentet i en verden domineret af vestlige techgiganter. Og samtidig er TikTok umiddelbart det eneste ikke-vestlige sociale medie, der kan hamle op med Silicon Valleys mastodonter på den teknologiske slagmark, hvad angår antal brugere.

Bidens frontalangreb på TikTok er derfor fremfor alt et eksempel på, at demokratiet endelig bringer kampen mod autokratier ind i den digitale arena.

Læs også

Kun ved at begrænse virksomheder og aktører som TikTok, skaber vi de mest fordelagtige betingelser for vestlige techvirksomheder, så de kan udvikle de afgørende teknologiske fremskridt før autokratierne.

Tiden er derfor inde til, at Vesten smider fløjlshandskerne og gør brug af samme protektionisme som verdens autokratier. Det er hverken rimeligt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at kinesiske virksomheder kan operere i Vesten, mens vestlige virksomheder nægtes adgang til deres marked.

I innovationskampløbet er alle kneb tilladt, og Silicon Valleys gamle mantra gælder ikke længere kun kommercielt men også i geopolitik: Innovate or die!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00