Styrelse svarer Walter Clark: Vi har planerne til at håndtere en pandemi blandt svin. Men vi deler dem ikke 

I dag har vi grundige beredskabsplaner for håndtering af både husdyrsygdomme og zoonoser, og vi udvikler dem løbende, så vi er klar til at håndtere både kendte og ukendte husdyrsygdomme. Af hensyn til dyrevelfærden, landmændenes levebrød, eksporten og ikke mindst for at sænke risikoen for en ny pandemi.

Således har vi også de senere år håndteret historisk store udbrud med fugleinfluenza i tæt samarbejde med blandt andet Beredskabsstyrelsen og sundhedsmyndighederne. Hurtigt og effektivt og i overensstemmelse med vores beredskabsplaner.

Beredskabsplanerne er interne 

En lang række greb skal bidrage til at undgå en ny pandemi. Landmænd skal undgå, at smitten overhovedet kommer ind til deres dyr, og hvis den gør, skal deres dyrlæger hurtigt kontakte Fødevarestyrelsen, så vi kan lægge restriktioner på besætningerne og bremse smittespredningen, sådan som det blandt andet fremgår af vores beredskabsplaner. Tempo er afgørende i alle led.

Men Fødevarestyrelsens beredskabsplaner er interne dokumenter. Det kan man være utilfreds med. Men vi lægger dem ikke offentligt til skue. Blandt andet for at de ikke skal falde i hænderne på nogen, der kunne have en interesse i at kende og vanskeliggøre danske beredskabsindsatser.

Skulle uheldet virkelig være ude, vil vi finde løsninger, der er tilpasset den konkrete situation. Historisk set er vi altid lykkedes med det.  

Mette Kirkeskov Sie
Dyrlæge og enhedschef i Fødevarestyrelsen

Aktuelt er der hverken i vores overvågning af alvorlige husdyrsygdomme, eller i de risikovurderinger vi har modtaget fra Dansk Veterinær Konsortium under Københavns Universitet og Statens Serum Institut, noget der tyder på, at en alvorlig husdyrsygdom med millioner af syge dyr til følge skulle ramme Danmark. Men hvis den rammer, og vi står med udfordringen med at skulle aflive og bortskaffe tusindvis af dyr, har vi en række effektive handlemuligheder.

Lad mig give et par eksempler:

I forhold til aflivning råder Fødevarestyrelsen over hundredvis af dyrlæger og folk, som er eller hurtigt kan blive kvalificerede til at aflive dyr. Dernæst kan både privatpraktiserende dyrlæger og dyrlægestuderende aktiveres til at bistå os med aflivningen, naturligvis mod betaling.

Endelig er både branchen og de enkelte landmænd kompetente folk, der har en interesse i at assistere. Så på selv lange stræk, og hvis vi skal aflive selv store mængder dyr, har vi værktøjerne, eller kan købe dem ude i byen.

Vil blive en udfordrende opgave

Som Mathilde Walter Clark også påpeger, kan der opstå situationer, hvor vi ikke umiddelbart kan bortskaffe store mængder store døde dyr på kort tid. Heri er vi helt enige. Men vi har fortsat mulighed for at trække på DAKA, der destruerer døde dyr, både smittede og ikke-smittede.

Skulle uheldet virkelig være ude, vil vi finde løsninger, der er tilpasset den konkrete situation. Historisk set er vi altid lykkedes med det.

Efter sommerferien sender vi opgaven med at bistå os med destruktion af dyr i udbud, så vi har flere muligheder for at øge kapaciteten, hvis det skulle blive nødvendigt. På den måde vil vi formentlig næste år ved denne tid stå med et langt mere robust beredskab, hvis en alvorlig husdyrsygdom slår ned.

Udfordringerne i det veterinære beredskab er ofte nye, men vi har både fagligheden og ressourcerne til at få dem løst. Og vi har altid lært noget, som vi kan bygge videre på. Vi står derfor i dag med et langt mere robust beredskab, end da Mathilde Walter Clarks dyrlægeuddannede veninde assisterede med at bekæmpe Newcastle Disease tilbage i 2002.

Der skal herfra ikke lægges skjul på, at det vil blive en udfordrende opgave at håndtere et større udbrud af en alvorlig husdyrsygdom blandt tusindvis af store dyr.

Men vi har planerne, mandskabet og erfaringerne til at håndtere udfordringen. Vi fortæller også gerne offentligt om, hvordan vi planlægger at gå til opgaven.

Men som tiderne er, er det ikke alle oplysninger, vi kan dele.