Svend Brinkmann: Ligesom Donald Trump tror danske unge, at de kan skabe deres egen virkelighed

Imidlertid er den feminine følelsesetik nu blevet suppleret af – og måske endda næsten afløst af – en mere maskulin selvoptimeringsetik.

Her er det ikke så meget individets autentiske følelser, der skal frisættes, som det er viljen og motivationen, der skal realiseres. Det er ikke fra Oprah Winfreys spirituelle guruer og gæster, at inspirationen hentes, men fra folk som Jordan Peterson, der fortæller om individets personlige ansvar og mener, at meningen kan findes i lidelsen.

"Lykken er et valg" hed det i de gamle selvhjælpsbøger, der opfordrede læserne (primært kvinder) til at elske sig selv for at få bedre selvværd og blive lykkelige.

"Tro på dig selv" og "Du kan godt" hedder det nu, også hos det parti i Danmark (Liberal Alliance), der er størst blandt de unge (især mænd) og tydeligst har taget den nye selvudvikling til sig i et selverklæret opgør med "offerfortællingen".

Selv om de ser ganske forskellige ud, er den nye og den gamle selvudvikling på flere måder to sider af samme mønt: Det er individet, der sættes i centrum, og får tilbudt en vej til forløsning gennem enten følelserne eller viljen.

Internationalt er den nye selvudviklingskultur knyttet til en broget blanding af amerikansk bro culture, kritik af woke, podcastværter som Joe Rogan, kampsport, isbade, stoisk livsfilosofi og hele det stemningsskifte (vibe shift), der er fulgt i kølvandet på genvalget af Trump og hans broligarchs.

Den nye selvudvikling er selvfølgelig ikke ganske ny, men genfortolker klassiske selvhjælpstroper.

Selv om Trump fremstår ekstrem set med danske øjne, er han interessant som et produkt af den nye selvudvikling, som han selv har hentet hos præsten Norman Vincent Peale.

Peale var tilknyttet den kirke på Manhattan, som Trumps familie kom i, da Donald var lille, og han viede Trump og hans første hustru og skrev den vel nok mest indflydelsesrige selvhjælpsbog i verdenshistorien: 'The Power of Positive Thinking' i 1952.

Jeg frygter, at andre og måske større sandheder glemmes.

Svend Brinkmann

Kapitlerne bærer titler som "Tro på dig selv", "Hvordan man skaber sin egen lykke" og "Nye tanker kan genskabe dig".

Grundideen er, at man ved at tænke positivt kan forme viljen, så man kan opnå stort set hvad som helst. Det er ens tanker om virkeligheden og ikke virkeligheden i sig selv, der er afgørende for ens succes, hvilket siden er blevet en central dimension i oplevelsessamfundet.

Denne "positive" tænkning har tidligt lært Trump, at sindet kan skabe sin egen virkelighed. Hvis man gentager "alternative fakta" længe nok, vil virkeligheden forme sig til fordel for en selv. Man skal bare tro urokkeligt på egne evner.

Det er ikke bare en person som Trump, der tror den slags. Psykiatrifonden har herhjemme vist, at flere end to tredjedele af danske unge enten er enige eller meget enige i udsagnet: "Jeg kan blive præcist det, jeg vil, så længe jeg tager mig sammen".

Det er den nye selvudviklingskultur i en nøddeskal: Hele mit liv og al min succes er op til mig selv. Der er ingen ydre, objektive faktorer, der afgør, hvordan det går mig. Alt er min egen fortjeneste – men også min egen skyld, når det går galt.

Måske er det vigtigste ikke altid, at der er ryddet op på værelset? Især ikke hvis ens ven har brug for hjælp.

Svend Brinkmann

De unge, der giver disse svar, er børn af forældre, der for 10-15 år siden kunne se temalørdag på DR2 med titlen "Sådan opdrager du en vinder" og læse bestsellerbogen "Din teenager skal coaches, ikke opdrages", der udkom på omtrent samme tid.

Det er selvfølgelig ikke alt sammen forkert, og ligesom med den gamle selvudvikling er der masser af sandheder i den nye: Det er selvsagt godt at lære at tage ansvar for sit liv og at feje for egen dør først (ryd op på dit værelse, som det hedder hos Jordan Peterson), ligesom det er godt at mærke efter indimellem.

Men begge dimensioner overdrives så let i en tid som vores, der lynhurtigt gør små sandheder kæmpestore.

Jeg frygter, at andre og måske større sandheder glemmes: For eksempel at rigtig meget i ens liv afhænger af ydre faktorer som arv, socialklasse og konjunkturer. Ting, som vi bestemt kan gøre noget ved, men kun hvis vi arbejder sammen om det.

Måske er det vigtigste hverken at mærke efter i egen mave, så man til sidst bliver helt følelsesløs, eller at optimere sig til personlig succes i et mentalt fitnesscenter, men at forstå at mennesker (med gamle Løgstrups ord) lever i interdependensen – en gensidig afhængighed – hvorfor ingen er noget uden de andre.

Måske er det vigtigste derfor ikke altid, at der er ryddet op på værelset? Især ikke hvis ens ven har brug for hjælp. Eller hvis man bare trænger til at stene i sengen en doven lørdag.

Både den gamle og den nye selvudvikling fortalte, at man er sin egen lykkes smed, hvad enten vejen dertil gik gennem følelsesmæssig selvopdagelse eller viljens disciplinering. Men en større sandhed er, at vi er hinandens lykkes smede.

At livet lykkes, når man engageres i noget uden for en selv sammen med andre. At meningen hverken bor i dine følelser eller viljen, men i den anden. Det er angstvækkende, fordi man må erkende sin afhængighed af andre. Men det er også beroligende, fordi alt ikke kan være op til en selv.