Mohamad Abo-Houssain
Nadeen AicheSygeplejerske bliver ny forperson for Mino Danmark

Organisationen Mino Danmark skifter Nadeen Aiche ud med Mohamad Abo-Houssain som forperson.
Det oplyser Mino Danmark til Altinget.
"For mig er det vigtigt at få nuanceret det at have en minoritetsetnisk baggrund og vise de mange nuancer af det, der hører til, som ikke nødvendigvis er det, der fylder i den offentlige samtale," lyder det i en skriftlig kommentar fra Mohamad Abo-Houssain.
Mohamad Abo-Houssain er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på Bispebjerg Hospital siden januar 2022. Som ny forperson for Mino Danmark ønsker han at belyse forskellige dele af livets facetter som minoritetsetnisk borger i Danmark.
"Jeg anser mig selv som en mand af mange minoritetsstatusser, men den status, der absolut har defineret mit liv mest, på godt og ondt, er min minoritetsetniske baggrund som efterkommer af palæstinensiske flygtninge."
Mino Danmark er en interesseorganisation, der ønsker at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse. Ngo’en blev stiftet i 2016.
Den afgående forperson, Nadeen Aiche, har siddet på posten siden november 2021.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"












































