Sygeplejerskernes frustrationer vil kun blive værre

Sygeplejerskerne har fået nok.

Jeg står ved indgangen til Hvidovre Hospital, mens der samles flere og flere sygeplejersker foran hospitalet og råber på ligeløn.

Nogle deler morgenkaffe ud, og 3F-medlemmerne har taget deres lastbiler og motorcykler med for at støtte op om arbejdsnedlæggelserne og dytter højt.

Fællestillidsrepræsentanten har direktionen i røret, imens en meget, meget tynd dame i patienttøj med smøger i hånden tvivlende kigger på os. Der bliver svaret smilende til hende:

”Du må godt gå ud og ryge. Det er ikke farligt”. 

Selvom 10 ugers strejke er forbi, ser vi nu rundt, at sygeplejersker rundt omkring i landet nedlægger arbejdet overenskomststridigt en time om dagen. I stedet står de foran hospitalerne og råber på ligeløn. 

Men hvis skyld er det?

Der bliver afholdt møder i arbejdsretten, talt om bøder og boder, og nogle analytikere snakker også om en splittelse i Dansk Sygeplejeråd - den overenskomstbærende organisation for os sygeplejersker. Men ingen taler om, hvem der bærer skylden for, at en faggruppe har nu begyndt at nedlægge arbejdet, og hvad den egentlige årsag er.

Det er først og fremmest regeringen og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL, der bærer skylden for skepsissen omkring den danske model.  

Harun Demirtas
Sygeplejerske og kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejerskerne er gået konfliktvejen, fordi vi ville opnå endnu bedre vilkår for os selv og sundhedsvæsenet.

Men da regeringen ved et lovindgreb tvang os til at acceptere og at leve med arbejdsvilkår og lønninger, vi to gange har stemt nej til, skal de også huske, at de er med til at skabe mistillid til den traditionelle og lovlige måde, uenighederne normalt bliver løst på på arbejdsmarkedet.

Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra ulovlige arbejdsnedlæggelser*. Men frustrationen er der. Og det er først og fremmest regeringen og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL, der bærer skylden for skepsissen omkring den danske model.  

De har vist, at man ikke skal kunne strejke sig til bedre vilkår og lønninger. Dog har de glemt, at de også skal svare på, hvad alternativet er, hvis det stærkeste våben, medarbejderne har imod arbejdsgiverne, ikke nytter noget?

Det er landets statsminister nødt til at svare på.

Jeg vil ikke sige, at der er en enorm splittelse i Dansk Sygeplejeråd. Men der er forvirring og afmagt blandt alle mine kolleger om fremtiden.

Jeg har stået foran Hvidovre Hospital i denne her uge - netop for at komme i dialog med nogle af mine kolleger, der havde nedlagt arbejdet. Godt nok råbte de på ligeløn samlet, men i dialog med mig og deres fællestillidsrepræsentanter, var det afmagt og frustration, vi kunne høre.

De føler sig udbrændt og kørt over af både deres arbejdsgivere og politikere med lovindgrebet. De føler endnu ikke, at der blev lyttet til, hvad den egentlige årsag var til arbejdsnedlæggelserne.

I en nyere undersøgelse svarer en ud af 20 sygeplejersker, der er i beskæftigelse, at de inden for den seneste måned har søgt job som andet end sygeplejerske.

Man er nødt til at stille sig selv spørgsmålet om, hvad landets sygeplejersker er blevet udsat for, siden de ikke gider ”vente” mere og ikke længere har tillid til tomme ord og løfter. 

Harun Demirtas
Sygeplejerske og kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd

I samme undersøgelse svarer de, at arbejdstempoet altid eller ofte er så højt, at det påvirker kvaliteten i arbejdet.

Man er nødt til at stille sig selv spørgsmålet om, hvad landets sygeplejersker er blevet udsat for, siden de ikke gider ”vente” mere og ikke længere har tillid til tomme ord og løfter. 

Tvang og straf har aldrig hjulpet os i vores samfund, hvorfor det også undrer mig, at regeringen og arbejdsgiverne stadig lukker øjnene for den voksende frustration efter lovindgrebet. Tror de, at det nok forsvinder lige om lidt?

Det bliver ikke bedre. Det bliver kun værre.

Den tynde dame har for længst forladt stedet, fanerne er blevet rullet sammen, og sygeplejerskerne er efter præcis en times arbejdsnedlæggelse vendt tilbage til deres arbejdspladser.

Tilbage er der kun taxaer og stressede mennesker, der går ind og ud af døren, imens jeg får øje på en demonstrant, der pakker sin ”fight like a nurse” skilt væk. Alt ser normalt ud. Men det føles meget unormalt. 

Snak med de frustrerede sygeplejersker, Mette. Snak med os!

* Sætningen "Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra ulovlige arbejdsnedlæggelser" er blevet tilføjet efter publicering.