Tænketank: Hvor er de nye visioner?

VISIONER: Hvor bliver de nye visioner af for dansk forskning og uddannelse, spørger tænketanken DEA. De fleste af de nuværende er opnået eller udløber snart. De nye visioner er på vej, lover ministeren.
Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi).
Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi).Foto: Pressefoto
Jørgen Skadhede
Hvor er Danmarks visioner for forskning og uddannelse frem mod 2020? Det spørgsmål vil tænketanken DEA gerne have politikerne til at forholde sig til.

Det er nemlig kendetegnende for det sidste ti-års store visioner, at de enten er opnået eller er ved at udløbe.

Målsætningen om at bruge 1 procent af BNP på forskning er i hus, aftalen om globaliseringspuljen udløber i 2012, mens opfyldelsen af målsætningen om, at 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse udløber i 2015.

"Der er sket meget gennem de seneste 10 år. Men lige nu står vi i et vadested uden nye visioner, og ingen ved, hvor vi er på vej hen. Der er kun statsministerens luftige vision om, at vi på en rangliste skal have mindst et universitet i den europæiske top 10 i 2020. Det er ikke nok. Visioner og nye målsætninger er afgørende for Danmarks fremtid som vidensamfund," siger Stina Vrang Elias, direktør i Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA).

Snart kun besparelser som overskrift
Hun efterlyser derfor, at de næste store målsætninger bliver formuleret. Hvis det ikke snart sker, mangler sektoren nogle pejlemærker at stræbe efter og vil langsomt miste politisk interesse og opmærksomhed.

Hvis der ikke meget snart kommer nye visioner, er overskriften kun besparelser. Det er vigtigt af få defineret, hvad det er, vi som samfund gerne vil opnå på dette område. Hvad vi skal pejle efter de næste ti år.

Stina Vrang Elias
Direktør i DEA

Tilbage på nethinden hos vælgerne står kun besparelserne i genopretningspakken.

"Hvis der ikke meget snart kommer nye visioner, er overskriften kun besparelser. Det er vigtigt at få defineret, hvad det er, vi som samfund gerne vil opnå på dette område. Hvad vi skal pejle efter de næste ti år frem mod 2020. Visioner og målsætninger er også en måde at bevare den politiske opmærksomhed på," siger Stina Vrang Elias.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens 2020 vision om et dansk universitet i den europæiske top ti er ikke relevant nok i sig selv, mener DEA.

"Hvis man ser på det fra samfundets og virksomhedernes synspunkt, så er det jo vigtigt, at ikke bare et, men at alle universiteter, ikke nødvendigvis er at finde på nogen rangliste, men kan levere kandidater, som er god arbejdskraft, og som kan konkurrere på det internationale marked," siger Stina Vrang Elias.

Internationalisering og erhvervssamarbejde
Hun understreger, at nye visioner ikke behøver at handle om flere penge. Netop nu arbejder DEA på forslag til nye konkrete visioner og målsætninger. Forslag som vil blive præsenteret senere på efteråret.

"Der er eksempelvis behov for at opstille konkrete målsætninger for, hvad vi gerne vil opnå med internationaliseringen af forskningen og samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Vi skal være realistiske omkring det. Vi er ikke og bliver aldrig Silicon Valley, men vi skal have nogle målsætninger, som kan være pejlemærker for, hvad det er, vi skal arbejde med de næste ti år," siger Stina Vrang Elias.

Minister: Visionerne er på vej
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) anerkender ikke helt præmissen om, at visionerne er fraværende for nuværende.

Hun nævner eksempelvis sin udmelding om, at alle studerende som udgangspunkt skal tage et semester i udlandet.

"Jeg synes det er godt, at DEA er ambitiøse. Men jeg er ikke enig i, at alle de nuværende mål er opfyldt. Vi kommer ikke sovende i mål med 50 procent-målsætningen," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hun lover dog samtidig, at der er nye visioner på vej.

"Til efteråret vil vi komme med flere strategier, der har konkrete og ambitiøse målsætninger. Vi arbejder eksempelvis med en internationaliseringsstrategi for især uddannelse, men også forskning, som er færdig inden årets udgang," siger Charlotte Sahl-Madsen.

S ønsker national aftale om øget optag
Også Socialdemokraterne påpeger, at 50 procent-målsætningen ikke opnås ved at knipse med fingrene. De seneste tal fra 2008 siger, at 46,6 procent af en årgang tager en videregående uddannelse.

"Der er fortsat en stor udfordring der. Men vi må snart diskutere, om 50 procent er nok efter 2015. Der skulle vi måske have en mere ambitiøs målsætning og få lavet en national aftale omkring øget optag, så vi sikrer flere studiepladser. Den handske bør regeringen tage op i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger," siger Kirsten Brosbøl (S).

Hun mener ligesom DEA også, at der behov for allerede nu, at få lavet en ny politisk aftale om globaliseringspuljen, der udløber med udgangen af 2012.

"Det er meget presserende, at vi kommer i gang med diskussionen om, hvad der skal ske efter 2012. Den snak har vi efterlyst længe," siger Kirsten Brosbøl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Sahl-Madsen

Administrerende direktør, CoC Playful Minds, bestyrelsesformand, onecollection/House of Finn Juhl
Strategy Executive Education (Harvard Business School 2004), MIT Sloan Management (Boston 2006) m.fl.

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00