Køb abonnement
Annonce

‘Tankpasseren’ fra Realdania takker af med en opsang 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
19. marts 2025 kl. 05.00

Blandt venner går Realdanias afgående direktør Jesper Nygård under navnet ‘Tankpasseren’. Gennem mere end et årti har han siddet på toppen af foreningens pengetank, som er så stor, at den er en Onkel Joakim værdig.

Men hvis der er noget, der kan få Jesper Nygård op i det røde felt, så er det, når nogen kalder Realdanias formue for ‘herreløse penge.’ 

“Det antyder, at vi er fuldstændig ligeglade, når de bliver brugt, og at vi ikke har nogen ambitioner,” siger han, da Altinget aflægger besøg i hjemmet i Birkerød til en samtale om magt, demokrati og personlige ambitioner.

”Når vi gør noget i Realdania, så gør vi det ved at stå på skuldrene af samfundets indsats. Ikke ved at lave vores eget,” understreger han. 

Må vi høre din mening?

På Altinget vil vi gerne vide mere om, hvad vores læsere og lyttere mener om indholdet

Giv din mening om Altingets podcast her: altinget.dk/lytter

Startede som aktivist

En af Jesper Nygårds helt store kæpheste er nemlig den demokratiske foreningskonstruktion i Realdania.

Fortællingen om medlemsdemokratiet passer perfekt ind i den samfunds- og livsform, som Jesper Nygård personligt har bekendt sig helhjertet til, siden han for et unævneligt antal år siden gik ind i beboerdemokratiet som led i en aktion mod huslejestigninger i den almene boligforening, han boede i.

I en periode drømte Jesper Nygård godt nok om at få en politisk karriere. Han stillede op til den lokale kommunalbestyrelse, fortæller en af hans gamle venner Jørgen Assens i podcasten.

”Men, så fandt han jo ud af, at det var ikke der, magten var. Men jeg tror han ville være en være blevet en glimrende boligminister,” lyder skudsmålet fra vennen.  

Realdanias afgående direktør Jesper Nygård har foreningens værdier om bæredygtighed og fællesskab med i sit eget valg af boligform.   
Realdanias afgående direktør Jesper Nygård har foreningens værdier om bæredygtighed og fællesskab med i sit eget valg af boligform.    Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Så selv om der stadig er få ledige pladser på balkortet, når døren til Realdania lukker og Jesper Nygård overlader direktørposten og Realdanias generøse kreditkort til sin efterfølger, er det ikke politik, han drømmer om at gå ind i. 

“Den måde, vi behandler vores politikere på, ville formentlig afholde mig fra at gøre det. Jeg gider ikke leve et liv, hvor man bliver svinet til. To tredjedele af de borgmestre, der ikke genopstiller, genopstiller ikke, fordi de virkelig blev behandlet af h*** til på sociale medier og i pressen. Når jeg hører hvordan Birgit (S. Hansen, red.) fra Frederikshavn har været behandlet, så tænkte jeg ‘det kan vi sgu ikke være bekendt som samfund,” erklærer Jesper Nygård.

Det handlede om at udfordre systemet

Han betegner dog stadig sig selv som aktivist – dog af den mere konforme type.  

“En noget mere civiliseret aktivist, kan man sige. Dengang handlede det virkelig om at udfordre systemet, og nu sidder jeg jo selv på toppen af systemet,” siger Jesper Nygård.  

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

I podcasten, som foregår på hans egen hjemmebane i Birkerød, fortæller Jesper Nygård om sin personlige vej til indflydelse.  

For eksempel om dengang, han som nederste led i systemet udfordrede toppen – og vandt. Slaget blev vundet med en god portion humor og et greb, der ligger et godt stykke fra det konforme.  

“Det slagsmål vandt jeg, synes jeg selv, ret elegant,” fortæller han. 

Vil du høre hele den historie, kan du lytte til podcasten.   


Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026