Omkring 13 millioner af Hollands knap 17,5 millioner borgere har stemmeret, når hollænderne onsdag afgør et parlamentsvalg midt under den globale pandemi.

Faktisk har de ældste og mest udsatte befolkningsgrupper kunnet stemme siden mandag – valghandlingen er nemlig helt undtagelsesvist blevet udstrakt til tre dage for at undgå, at for mange mennesker møder op ved valgstederne på en gang.

”Det er et interessant valg set med både danske og europæiske øjne, fordi det er det første virkelig vigtige parlamentsvalg i EU under coronakrisen,” siger Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, der bestyrer vores fokus-podcast om det hollandske valg.

Intet mindre end 37 forskellige politiske partier – det højeste antal i 100 år – er på stemmesedlen. De hollandske storbyer har måttet bestille millioner ekstra af de ikoniske røde blyanter, som vælgerne bruger til at sætte deres kryds. 

Siden 2007 har det nemlig været forbudt i Holland at anvende elektronisk afstemning, når de 150 medlemmer af landets lovgivende underhus skal vælges hvert fjerde år. Så valget er fysisk på trods af pandemien.

Med hjælp fra EU-redaktør Rikke Albrechtsen og den fremtrædende dansk-hollandske politolog Claes de Vreese fra Amsterdams Universitet ser Lauritzen nærmere på, hvad der står på spil i Holland, og hvad vi andre kan lære af det.

Professor de Vreese forklarer blandt andet, hvordan det kan være, at den afgående regeringsleder, Mark Rutte, fører stort i meningsmålingerne, selv om hans regering måtte gå af i januar på grund af en gigantisk skandale om sociale ydelser.

Ifølge de seneste målinger står Ruttes liberale parti (VVD) til at få cirka hver fjerde stemme og dermed blive langt det største parti igen efter dette valg. Højrenationalisten Geert Wilders og hans Frihedsparti (PVV) tegner til at kunne nå en temmelig distanceret andenplads med potentielt 14 procent af stemmerne, hvis man skal tro meningsmålingerne. 

Op til valgdagen erklærer omkring en femtedel af de adspurgte vælgere sig usikre, så meget kan stadig nå at ændre sig ved valget. Men Mark Ruttes dominans ser umiddelbart ud til at fortsætte efter 10 år med regeringsmagt. 

Hvorfor preller alting tilsyneladende af på den liberale ’Teflon-Mark’, når nu tusinder af hollandske familier blev ruineret af uretmæssige krav om tilbagebetaling af børnepenge? Og hvilken sag i Danmark kan den skandale sammenlignes med?

Efter Brexit er Holland blevet en endnu vigtigere allieret for Danmark i Den Europæiske Union – og landets politiske udvikling har tendens til at spejle den danske på skæve og tankevækkende måder.

Hør om det, om Geert Wilders og om meget andet i Altingets seneste europæiske podcast, der i denne uge vender søgelyset mod valget i Holland.