Henrik Fugmann
Mads GravesTekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation har udpeget bestyrelse og direktion
Den fusionerede organisation Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation har nu valgt bestyrelse og direktion.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Det skete til foreningens første bestyrelsesmøde mandag 1. april i Odense. Henrik Fugmann, der tidligere var formand for Tekniq, er udnævnt til formand for den fusionerede organisation.
"Sammenlægningen vil være med til at skabe én stærk organisation, som i endnu højere grad kan pleje virksomhedernes interesser, samtidig med at vi vil få langt større gennemslagskraft og synlighed i den politiske verden," udtaler Henrik Fugmann om sammenlægningen.
Samtidig blev der også valgt en direktion, som består af administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, der var administrerende direktør i Tekniq frem til sammenlægningen, og direktør Mads Graves, der var administrerende direktør i Arbejdsgiverne frem til sammenlægningen.
Derudover blev der også valgt to næstformænd, nemlig Fleming Frederiksen, ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, og Søren Schmidt, ejer af De Blå Mænd Entreprise ApS.
De resterende medlemmer af bestyrelsen er de samme personer, som var medlemmer af Arbejdsgiverne og Tekniqs bestyrelser ved fusionen. De bliver siddende, frem til en ny bestyrelse bliver valgt, som skal sikre, at alle medlemmer er repræsenteret.
Det blev offentliggjort 28. marts, at de to arbejdsgiver- og brancheorganisationer Tekniq og Arbejdsgiverne havde fusioneret under navnet Tekniq Arbejdsgiverne - Industri & Installation. Dermed er det Danmarks fjerdestørste arbejdsgiverforening, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el-, vvs- og metalområderne med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 milliarder kroner.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to



































