Køb abonnement
Annonce
Om  
Lise Borup Skov
Christine Antorini

Tidligere Antorini-spindoktor får topstilling i TDC

22. februar 2017 kl. 12.34

Lise Borup Krogsgaard, der i næsten fire år var særlig rådgiver for undervisningsminister Christine Antorini (S), er ny afdelingsleder i TDC Group med ansvar for public affairs og kommunikation.  

Det oplyser TDC i en mail til Altinget og skriver, at hun allerede fra årsskiftet overtog jobbet som afdelingsleder.

I sin tid i Undervisningsministeriet var Lise Borup Krogsgaard blandt andet rådgiver for S-ministeren, da den omstridte skolereform blev gennemført.

Efter rød bloks valgnederlag i 2015 stoppede hun som særlig rådgiver og blev efterfølgende ansat som chefkonsulent i TDC Group Public Affairs. En afdeling, hun nu overtager ansvaret for. 

"TDC Group er en stor samfundsaktør, der investerer massivt i infrastruktur og i det digitale Danmark. Vi står overfor en stor digitaliseringsproces, hvor digital infrastruktur er helt afgørende for vækst i Danmark. Jeg ser frem til arbejdet med at styrke det politiske fokus på digitalisering af Danmark og til at sikre de rette rammevilkår for, at der fortsat investeres massivt i Danmark," skriver hun i en mail til Altinget. 

Lise Borup Krogsgaard er uddannet i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og var før sin tid som spindoktor ansat som senior advisor på den danske ambassade i Washington DC. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026