Tidligere departementschef: Dybvad-udvalget kan ikke løse problemerne i embedsværket
Problemerne i embedsværket kan ikke løses ved endnu engang blot at se på embedsmændenes forhold på Djøf's foranledning. Politikerne må åbent erkende, om de ønsker det nuværende system opretholdt, eller om de ønsker politiske embedsmænd, skriver Peter Loft.
Peter Loft
Fhv. Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)Flere forhold tyder på, at der er behov for nytænkning og ændringer i den måde, embedsværket fungerer på. Tilliden daler, møgsagerne bliver ved med at opstå, og utilfredsheden både hos politikere og blandt embedsmændene er stigende.
Ved nedsættelsen af Dybvad-udvalget blev det fremhævet, at minksagen, Støjbergsagen og senest FE-sagen "har rejst en række spørgsmål og skabt debat om tilliden til og kvaliteten af det arbejde, der foregår i det politiske og administrative maskinrum".
Smuldrer tilliden til embedsværket?
Det sætter Altinget Embedsværk spot på i en ny temadebat.
For en lang række sager – så som rigsretssagen, instrukskommissionen, minkkommissionen og FE-sagen – har sat ild til debatten om netop tilliden til det danske embedsværk.
Betyder det, at tilliden er kommet under pres i en sådan grad, at der er behov for politiske tiltag for at genoprette den? Hvis ja, hvilke?
I den kommende tid beder vi politikere, embedsmænd og eksperter give deres svar på spørgsmålet i vores spalter.
Du kan læse meget mere og se panelet her.
Embedsmandens dilemma
Sagerne har vist, at der er tvivl om, hvilke krav der må kunne stilles til embedsmænd i usædvanlige situationer, hvor hverken 'Kodeks XII' eller grundlæggende embedsmandsdyder åbenbart giver tilstrækkelig vejledning.
Sagerne har skabt tvivl om, med hvilken styrke embedsmændene skal sikre, at grundlaget for de rette beslutninger er tilvejebragt, og hvilke pligter embedsmændene har, når der er risiko for at en beslutning træffes på et ufuldstændigt, et uvedkommende eller ligefrem et ulovligt grundlag.
I de to af sagerne, der har fundet en form for afslutning, er der fastslået et vidtgående ansvar for embedsværket for at sikre tilvejebringelsen af det rette beslutningsgrundlag, og at den rette implementering finder sted.
Skal embedsmændene være forsigtige eller proaktive? I et vist omfang synes minksagen netop at være affødt af dette dilemma.
Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
Heroverfor står et udtalt politisk ønske om at styrke politikerne i forhold til embedsmændene. Ved sin tiltræden for knap fire år siden udtrykte statsministeren direkte, at hun var af den opfattelse, at embedsmændene have tiltaget sig for megen indflydelse, og at hun derfor ville føre magten tilbage til politikerne. Hun ønskede loyale – eller lydige - embedsmænd, der finder løsninger snarere end påpeger problemer.
Disse to synsvinkler kan i tilspidsede situationer forekomme vanskelige at forene. På den ene side påhviler der embedsmændene et stort ansvar for, at grundlaget for en beslutning er i orden; på den anden side forventes embedsmændene i videre udtrækning at være lydhøre overfor politiske ønsker og mere aktive i bestræbelserne på at føre dem ud i livet, sådan som politikerne har ønsket det.
Skal embedsmændene være forsigtige, grænsende til det fodslæbende, eller skal fokus være på en proaktiv og udfarende udførelse af de politiske ønsker uanset eventuelle risici? I et vist omfang synes minksagen netop at være affødt af dette dilemma.
KODEX VII: De syv centrale embedsmandsdyder
- Lovlighed
- Sandhed
- Faglighed
- Udvikling og samarbejde
- Ansvar og ledelse
- Åbenhed om fejl
- Partipolitisk neutralitet
Også andre forhold synes at indikere, at det nuværende system er under pres.
Et system under pres
Centraliseringen har længe betydet, at fagministerierne nærmest er reduceret til implementerende enheder, mens al politisk udvikling er placeret i Finansministeriet og Statsministeriet. Det rejser spørgsmålet, om den rette faglighed er til stede, når der træffes vidtgående politiske beslutninger.
Det rejser spørgsmålet, om den rette faglighed er til stede, når der træffes vidtgående politiske beslutninger.
Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
Indførelsen af en stabschef i Statsministeriet skabte i sin tid en del debat om grænsen mellem embedsmænd, særlige rådgivere og ministre; ligesom en række ministeriers udnævnelse af pressemedarbejdere med en politisk fortid skabte tvivl om afgrænsningen mellem de neutrale og de politisk udnævnte embedsmænd.
Altinget har også beskrevet de meget hyppige udskiftninger især blandt departementschefer, hvor den gennemsnitlige ansættelsesperiode efterhånden er nede på få år. Det tyder på, at noget ikke fungerer, som det skal, og under alle omstændigheder svækkes det faglige niveau.
Senest har den nye regering fundet det nødvendigt i regeringsgrundlaget at fremhæve, at politiske beslutninger ikke må fremstå som et resultat af en faglig nødvendighed, hvis der reelt ikke er belæg for det – altså at man ikke må iklæde en ren politisk beslutning en faglig begrundelse.
Alt sammen forhold, der tyder på et system under pres. Spørgsmålet er, om tiden er ved at løbe ud for den helt enestående danske ordning, hvor de øverste embedsmænd både er garanter for, at det faglige grundlag for en beslutning og dens gennemførelse er til stede, og samtidig er ministrenes øverste politiske rådgivere.
Er tiden løbet fra den danske ordning?
Bo Smith-udvalget fastslog, at den politiske rådgivning efterhånden tager så megen tid, at det ikke i det ønskede omfang levner mulighed for også at agere som faglig garant for det udførte arbejde.
Minkkommissionen fastslog, at de topembedsmænd, der deltog i mødet i Koordinationsudvalget, hvor den afgørende beslutning om minkerhvervet blev taget, alle havde gjort sig skyldige i væsentlige tjenesteforseelser – de havde altså ikke sikret det rette, fyldestgørende beslutningsgrundlag.
Disse forhold kunne tyde på, at kompleksiteten i samfundet efterhånden er blevet så stor, at det ikke er muligt at kombinere de to indbyrdes meget forskelligartede opgaver i ét og samme embede.
Der forekommer både at herske tvivl blandt politikere om, hvad den rette opgave for de neutrale embedsmænd består i, og tvivl blandt embedsmænd om, hvordan de kompetencemæssigt og tidsmæssigt skal håndtere det faglige ansvar og den politiske rådgiverrolle sideløbende.
Problemerne kan ikke løses ved endnu engang blot at se på embedsmændenes forhold på Djøf's foranledning.
Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
De talrige møgsager, som har plaget Slotsholmen de sidste efterhånden mange år; den foreløbige kulmination med de tre tidligere nævnte spektakulære sager; usikkerheden med hensyn til, hvilken rolle man ønsker, embedsmændene skal indtage samt den stigende tvivl om grænsedragningen - og den glidende sammenblanding – mellem de neutrale og de politisk udnævnte embedsmænds opgaver, synes alt sammen at være forhold, der påkalder sig nogle grundige overvejelser om, hvorvidt den hidtidige embedsmandsmodel fortsat er tidssvarende.
Vi skal erkende, at det er en systemfejl
Problemerne kan ikke løses ved endnu engang blot at se på embedsmændenes forhold på Djøf's foranledning. Det er nødvendigt at erkende, at der er tale om en systemfejl. Lovprisninger af det enestående danske system og en ny udgave af en kodeks, der vist aldrig har hjulpet en embedsmand i en penibel situation, bringer ingen løsning.
Det er nødvendigt også at kigge på politikernes forhold. De må åbent erkende, om de ønsker det nuværende system opretholdt, eller om de ønsker politiske embedsmænd. Den aktuelle glidende og skjulte bevægelse i retning af politiske embedsmænd er formentlig den mest uheldige udvikling af alle.
De skal beslutte, om de ønsker et system baseret på faglighed, omhyggelighed og forsigtighed, eller om de i højere grad ønsker et system præget af loyalitet, lydighed og kortsigtet hjælpsomhed.
Og de skal beslutte, om embedsværket skal bruges som et element i den politiske kamp, eller om det skal bruges til at udvikle nyskabende ideer og til at sikre den rette implementering heraf.