Køb abonnement
Annonce
Debat

Tidligere folkeskolelærer: Et forbud mod sociale medier vil ramme de familier, der allerede har det svært

Antallet af børn, der vokser op i fattigdom, er stigende, og det er immervæk ikke Snapchats og TikToks skyld, skriver&nbsp;Cecilie S. Guldbrandsen.<br>
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom, er stigende, og det er immervæk ikke Snapchats og TikToks skyld, skriver Cecilie S. Guldbrandsen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
11. december 2024 kl. 05.00

C

Læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle jer, der er vokset op i kernesunde familier med friskhakket salat til aftensmad rundt om det spejlblanke Piet Hein-bord, klapper i hænderne, når et borgerforslag om forbud mod Snapchat og TikTok rammer overskrifterne. 

Og det gør I, fordi I selv har ressourcerne og overskuddet til at snakke med jeres børn om, hvorfor de her platforme ikke er sunde.

I har overskud til at arrangere en søndagstur i skoven med frisksmurte surdejssandwich. I har overskud til at pakke gaver til flyveturen, når I over vinteren tager et smut til Thailand.

Med andre ord: Der findes rigtig mange dejlige hjem, hvor forældrene har overskud til at finde reelle alternativer til sociale medier.

Men der findes også andre typer hjem. Hjem hvor hverdagen er stram, hvor økonomien er usikker og hvor overskuddet i perioder halter.

Læs også

Et forbud vil ramme socialt skævt.

For når man har arbejdet hårdt i otte timer på en fabrik eller bag kassen i Føtex, så er hovedet fyldt godt op, og overskuddet til at bage boller og facilitere et spil UNO er ikke stort, når børnene kommer hjem fra skole.

Og måske har du også læst på Aula, at dit barns klasse skal i Tivoli i næste uge, hvilket vil koste dig 150 kroner – penge, der ellers skulle have været tilskud til vinterstøvler.

Samfundet skal give familier overskud

Antallet af børn, der vokser op i fattigdom, er stigende, og det er immervæk ikke Snapchats og TikToks skyld.

21 organisationer, blandt andre BUPL, Red Barnet, Mødrehjælpen og mange flere, har lavet et udkast til en handleplan med et hav af konkrete anbefalinger, der blev præsenteret i sidste uge på Christiansborg. Alle punkter i teksten virker til at være ret ’plug and play’.

Det vil ramme socialt skævt, hvis vi vælger forbud frem for forebyggelse.

Cecilie S. Guldbrandsen
Læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer

I den 44 siders anbefalingstekst er der et kapitel om skolegang. Her ser vi et hot topic fra finansloven gå igen: skolemad.

Og hvorfor skabe sammenhæng mellem skolemad og skærmtid? Fordi økonomi og overskud hænger sammen. Hvis du ved, at du ikke skal købe ind til madpakker og bruge aftenen på at smøre dem, så kan det give lidt ekstra på overskudskontoen.

For det kræver overskud at tale med sine børn om, hvorfor sociale medier ikke altid er gode for dem, og ikke mindst at kunne skabe reelle alternativer.

Derfor er det langt mere effektivt at lave en helhedsorienteret indsats, som det er beskrevet i handleplanen, hvor vi gør en kæmpe indsats for, at børn ikke vokser op i fattigdom og underskud.

Samfundet skal give disse familier overskud – ikke slå dem oven i hovedet, fordi deres børn har meget skærmtid. Det gavner intet.

Det vil ramme socialt skævt, hvis vi vælger forbud frem for forebyggelse.

Læs også

Artiklen var skrevet af

C

Cecilie S. Guldbrandsen

Læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026