Om  
Per Tærsbøl
Benedikte Kiær

Fhv. Helsingør-borgmester indstiller karrieren

Per Tærsbøl (K) har været en del af Helsingørs kommunalpolitik, siden han blev valgt ind i 1973 og senere blev borgmester gennem 16 år.

Max Læbo Wulff

Efter en lang karriere i kommunalpolitik for Konservative i Helsingør, hvor Per Tærsbøl har siddet i byrådet i 48 år og har været borgmester i hele 16 år, har det tidligere folketingsmedlem valgt snart at indstille karrieren.

Det skriver Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær i et opslag på Facebook.

”En lokal konservativ legende takker af. Vi skylder den folkekære politiker Per Tærsbøl en kæmpe tak alle de mange aftryk han har sat i sine 48 år i politik. Torsdag aften talte jeg med Per Tærsbøl, der havde en nyhed, som jeg modtog med blanding af sorg og respekt. Per fortalte, at han ikke vil genopstille til byrådsvalget og regionsrådsvalget her i efteråret. Beslutningen var truffet- og som Per fortalte mig, så var det en af de sværeste beslutninger, som han har truffet i sit liv,” skriver Benedikte Kiær i opslaget.

I et interview med Ekstra Bladet uddyber den tidligere borgmester beslutningen.

”Jeg har gået de senere år og spekuleret. Jeg bliver 82 år næste gang, og man skal passe på, man ikke kommer til at ligne et vrag," siger han.

"Jeg har taget tilløb til beslutningen længe, så jeg er helt afklaret. Men det har da overrasket mange, for det er jo halvdelen af mit liv, jeg har brugt der,” siger han i interviewet, hvor han også siger, at han glæder sig til at bruge tid med familien, cykle og være i sit sommerhus.

Til og med efterårets valg er Per Tærsbøl medlem af byrådet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Den kommende pensionist blev i 1973 valgt til byrådet, han var viceborgmester mellem 1982 og 1986 og sad selv på borgmesterstolen mellem 1992 og 2009.

Tilmed sad Per Tærsbøl i Folketinget fra 1990 til 1994.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Tærsbøl

Fhv. MF, byrådsmedlem (K), Helsingør Kommune, borgmester, Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
isenkræmmer (1960), løjtnant af reserven (1963)

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00