Lene Espersen
Helle Thorning-Schmidt
Lykke FriisTidligere justitsminister er nyt medlem af DBU's udviklingskomité

Mens det danske herrelandshold venter på, at fløjtet lyder til EM-kampen mod Tyskland, har DBU foretaget udskiftninger i to af organisationens komitéer – Landsholdskomiteen samt Governance- og Udviklingskomiteen.
Det oplyser DBU i en pressemeddelelse.
I Governance- og Udviklingskomiteen bliver blandt andre tidligere minister og formand for Konservative Lene Espersen en del af holdet, da Karen Hækkerup udgår. Komitéen har til opgave at fremme dansk fodbolds uddannelses- og udviklingsarbejde og fokusere på DBU's etiske profil og grundprincipper.
"Dansk fodbold har en helt unik rolle i samfundet, og jeg ønsker at understøtte DBU’s mission om at tage ansvar og gøre noget godt for samfundet. Og ikke mindst for at sikre en bæredygtig udvikling og en ansvarlig ledelse," siger Lene Espersen, der i dag arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere har bestredet flere ministerposter.
Med den nye medlemskonstellation består 34 procent af DBU’s komiteer og udvalg nu af kvinder baseret på de medlemmer, som DBU's bestyrelse selv udpeger. Det sker blandt andet på baggrund af DIF's anbefalinger om 70/30 i kønsfordeling for "at sikre en god diversitet og mangfoldighed".
Mandatperioden for de nye komiteer løber fra 1. juli 2024 - 30. juni 2026.
Her er de nye komitéer:
DBU's landsholdskomité
- Formand: Benny Olsen, bestyrelsesmedlem, Parken Sport og Entertainment
- Næstformand: Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa
- Medlem: Jesper Stüker, forhenværende elitespiller
- Medlem: Allan Gaarde, forhenværende sportschef, AaB
- Medlem: Lene Fleng Madsen, forhenværende landsholdsspiller
- Medlem: Jesper Fredberg, sportsdirektør, Anderlecht RSCA
- Medlem: Janni Arnth, forhenværende landsholdsspiller
- Medlem: Jesper Møller, formand, DBU
- Observatør: Niels Kruse, divisionsforeningen
DBU's Governance- & Udviklingskomité
- Formand: Helle Thorning-Schmidt, forhenværende statsminister
- Næstformand: Christian Barrett, formand, Brøndbyernes IF
- Medlem: Jonas Keiding Lindholm, impact-direktør, Tænketanken Mandag Morgen
- Medlem: Natasha Al-Hariri, projektchef, Trygfonden
- Medlem: Kaj Johansen, DBU Fyn
- Medlem: Lene Espersen, tidligere minister
- Medlem: Jette Kragh, næstformand, DBU København
- Medlem: Peter Tornbo, DBU Bestyrelsesmedlem
- Observatør: Per Hölmich, formand, Fodboldmedicinsk Udvalg
- Observatør: Jørn Hedengran, DBU Sjælland
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































