Tidligere KD-pressechef selvransager: Ledelsen valgte et sårbart partiapparat

DEBAT: Kristendemokraternes folketingsvalg blev til en halv succes. Journalisters forstokkede fordomme og ledelsen, der valgte et ekstremt minimalistisk og sårbart partiapparat, stod i vejen for et tilfredsstillende resultat, mener partiets tidligere pressechef.

Af Anne Grønlund
Nuværende partimedlem og forhenværende medie- og presseansvarlig, Kristendemokraterne

Imens vi har fået en ny regering, benytter de øvrige partier og politikere tiden til selvransagelse, analyser, positionering og oprustning til næste folketingsvalg, uanset om det bliver om fire år eller et tidligere nyvalg.

Således også Kristendemokraterne, hvor det var lige ved og næsten med en tumultarisk start på valget og et tvunget formandsskifte på selvsamme dag, hvor valget blev udskrevet.

Det blev til en halv succes og sejr, der kom i hus på baggrund af en vikar fra himlen, der trådte til med øjeblikkeligt varsel, og som med en sjælden uhøjtidelig friskhed formidlede Kristendemokraternes politik – skarpt og professionelt.

Efter en hæsblæsende valgkamp blev det da også alene knap 200 stemmer, der skilte Kristendemokraterne fra at komme i Folketinget. En bitter pille at sluge i timerne og dagene derefter. Men nu er det op på hesten igen.

Eksponering kom som ketchupeffekt
Når man som jeg har fundet hjem i Kristendemokraterne i det værdigrundlag og partipolitiske principprogram, som har været partiets fundament i mere end ti år, så gør jeg mig mine refleksioner over, hvad der gik godt?

Men især nok over, hvorfor Kristendemokraterne ikke kom i Folketinget. Hvor ligger hunden begravet?

Det, der er stålsat for medlemmerne af Kristendemokraterne, er kampen for ligheds- og frihedsidealerne samt vores grundlovssikrede tros-, tanke- og ytringsfrihed, som gælder alle mennesker.

Og endelig har børn, familier og fællesskaber med næstekærlighed og medmenneskelighed som bundklang altid været kernen i partiets ukuelige arbejde. Det er en styrke og en fast grundsten, som nok ikke findes i andre partier.

Allerede for et år siden forudsagde jeg, at Kristendemokraternes eksponering ville komme som en ketchupeffekt – nemlig pludseligt og overvældende. Den forudsigelse gjorde jeg, fordi aldrig før har partiet haft en dagsorden, der spillede så optimalt ind i valgkampens temaer.

Og på samme tid var der mange kompetente og erfarne kandidater til folketingsvalget som blandt andre landsformand Stig Grenov i København, det stærke kort Kristian Andersen i Vestjylland, forhenværende landsformand Marianne Karlsmose i Sydjylland og forhenværende byrådsmedlem for Konservative i Odense Jenan Jamil Bozo, der – når de fik synlighed – ville tale ind i vælgernes dagligdag og trække stemmer.

Journalister havde forstokkede fordomme
Men som medie- og presseansvarlig var det umuligt at trække medierne til truget og vise interesse for partiets politik og mærkesager før valgkampen.

Som en politisk redaktør for et førende nyhedsbureau sagde til mig i efteråret som respons på min kritik af manglende dækning af Kristendemokraternes landsmøde i oktober:

"Har du set meningsmålingerne?"

Den passivitet i mediernes dækning af Kristendemokraternes opstilling, valgkamp og politik ændrede sig dramatisk, da politisk næstformand Isabella Arendt blev fungerende formand og viste sit talent og evne til at sælge partiet på en anderledes frisk og fremkommelig måde.

Men den ønskede synlighed kom for sent.

Til trods for en ubetalelig og positiv eksponering kunne kommentatorerne og journalisterne ikke vride sig ud af eller afholde sig fra personlige forstokkede fordomme om partiet.

For Kristendemokraterne gik til valg på fire mærkesager om det gode liv for børn og familier, det gode liv med frihed under ansvar, det gode liv i harmoni med miljø og natur og det gode liv for alle som de toneangivende temaer. Temaerne beskæftigede journalisterne sig ikke meget med.

Partiet har sårbart partiapparat
Det er klart, at et parti som Kristendemokraterne, der er garvet på mange områder, bør gribe i egen barm. For det er imellem folketingsvalgene, at slaget skal vindes.

Derfor er økonomi, prioritering, åbenhed og det organisatoriske partiapparat super vigtige som skelet for det politiske arbejde og partiets gennemslagskraft.

Her har ledelsen valgt et ekstremt minimalistisk og dermed sårbart partiapparat, der også under valgkampen bestod af mindre end to stillinger til at betjene partiledelsen, folketingskandidater, de administrative opgaver, kontakten til pressen og PR generelt.

Kristendemokraterne er stærkt i troen, langtidsholdbart og fremtidssikret, i og med at vi har fået en stor og i valgkampen velfortjent mediedækning og mere end ti procents medlemsfremgang siden 5. juni.

Derfor kan en personlig betragtning af, hvor hunden ligger begravet, ikke stå alene – på den måde findes de vises sten ikke.

Derimod er det vigtigt, at både gamle og nye medlemmer af partiet bliver hørt, når der lægges en ny strategi, for at sikre, at den næste valgkamp ender med en fælles sejr med Kristendemokraterne i Folketinget – og gerne godt og vel over spærregrænsen.

Forrige artikel ARI: Ti ønsker om affald til tre nye ministre ARI: Ti ønsker om affald til tre nye ministre Næste artikel 3F: LGBT-personer frygter upassende vittigheder og mobning på arbejdet 3F: LGBT-personer frygter upassende vittigheder og mobning på arbejdet
LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

SOMMERGRUPPEMØDE: De borgerlige partier skal unde hinanden, at det går godt, og finde sammen i et fælles projekt. Det siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, som opfordrer Venstre til at droppe det "pjat" med et SV-samarbejde. Og så lover han, at LA-gruppen vil stemme for at ophæve burkaforbuddet.