Christian Friis Bach meldte sig 24. februar på banen som Marianne Jelveds (R) afløser i Folketinget, og dagen derpå kan han ligeledes kalde sig adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Det oplyser den tidligere R-minister på Facebook.
Professoratet er i Human Rights and Rights-based Development ved samfundsfagligt fakultet på Syddansk Universitet. Det løber indtil 2025.
Adjungeret professor er en titel, der kan tildeles til personer på højt fagligt niveau, som universitetet ønsker at hædre. Det er ikke en ny titel for Christian Friis Bach, der også i 2009-2014 var adjungeret professor i international økonomi ved Københavns Universitet.
Christian Friis Bach er tidligere generalsekretær ved Dansk Flygtningehjælp, undergeneraldirektør i FN samt formand for FN's økonomiske kommission for Europa. Under Helle Thorning Schmidt-regeringen var han minister for udviklingsbistand fra 2011-2013.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































