31-årige Marianne Lynghøj er ny partner i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Marianne Lynghøj har været ansat som rådgiver i Ulveman & Børsting siden 2017. Hun kom dengang fra en stilling som særlig rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister og tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Med udnævnelsen bliver Marianne Lynghøj en del af partnerkredsen, som indtil nu har bestået af bureauets to grundlæggere, Michael Ulveman og Mikael Børsting. De slog sig sammen i 2016 og har begge en fortid som toprådgivere for henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Michael Ulveman kalder Marianne Lynghøj en unik kapacitet.
"Marianne er en lysende stjerne på rådgiverhimlen med en unik arbejdskapacitet og en skarp vurderingsevne. Vi arbejder med komplekse problemstillinger af stor betydning for både virksomheder og samfundet, og det er imponerende, hvad Marianne kan præstere og udrette," siger Michael Ulveman.
I forbindelse med udnævnelsen af den nye partner får virksomheden også en ny ledelse. Søren Langelund, Tim Smidemann og Britta Birgitte Bremerstent forfremmes til seniorrådgivere og bliver medlemmer af en nyoprettet ledelsesgruppe med partnerne.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år



















































