Køb abonnement
Annonce
Om  
Annette Lilja Vilhelmsen

Tidligere SF-formand misser plads i byrådet: "Jeg kommer ikke til at stille op igen"

Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
19. november 2025 kl. 17.40

Det lykkedes ikke for tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen at få en plads i Svendborgs kommunalbestyrelse. En bunke med cirka 30 stemmer, som viste sig at være socialdemokratiske, gør, at Radikale ikke får to men ét mandat, og Annette Vilhelmsen dermed ikke får plads i kommunalbestyrelsen.

Det skriver Fyns Amts Avis.

"Det er endeligt slut. Jeg kommer ikke til at stille op igen. Men det skulle have et skud, og jeg ville have fortrudt det, hvis jeg ikke havde forsøgt," siger Annette Vilhelmsen til avisen. 

Læs også

Annette Vilhelmsen var formand for SF fra 2012 til 2014. Her var hun blandt andet med til at trække SF ud af regeringen på grund af salget af dele af Dong. Hun var desuden erhvervs- og vækstminister fra 2012 til 2013 og social-, børne- og integrationsminister fra 2013 til 2014.  

I efteråret 2024 forbød SF's ledelse Annette Vilhelmsen i at stille op til kommunalvalget for partiet. Et flertal i landsledelsen stemte nej til at give Annette Vilhelmsen partimedlemskab igen, efter hun i 2017 meldte sig ud af partiet for at blive direktør for Tietgenskolen. 

Annette Vilhelmsen fik 552 personlige stemmer og bliver suppleant for Radikales valgte kandidat Hanne Ringgaard Møller. 

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026