
Den tidligere SF-politiker, Trine Pertou Mach, stiller op til Folketinget for Enhedslisten.
Det skriver Jyllands-Posten.
Trine Pertou Mach har i mange år været en stor del af SF, som blandt andet medlem af SF's hovedbestyrelse fra 2006-2010 og siddet i Folketinget for partiet fra 2013-2015.
På trods af at hun blev nævnt som mulig formand for partiet, da Annette Vilhelmsen fratrådte posten i 2014, valgte hun at melde sig ud af partiet året efter, fordi partiet begyndte at minde for meget om Socialdemokratiet.
Nu vil hun tilbage til Christiansborg, men denne gang for Enhedslisten.
"Jeg vil gerne tilbage til politik, fordi både globalt og i Danmark står vi overfor nogle historisk store kriser, og jeg tror simpelthen kun, det kan løses med mere solidarisk og venstreorienteret politik," siger hun til Jyllands-Posten og tilføjer:
"Nu er det jo flere år siden, at jeg meldte mig ud af SF, og den gang smækkede jeg ikke med døren. Jeg synes, at Pia (Olsen Dyhr, red.) gør et rigtig godt arbejde, med det projekt hun har."
Siden sin udtrædelse af SF har Trine Pertou Mach arbejdet i en række ngo'er, som blandt andet chef for økonomisk udvikling i International Alert og senest som politik- og pressechef hos Oxfam Ibis.
For at stille op som folketingskandidat for Enhedslisten skal Trine Pertou Mach først stille op til en urafstemning, hvor Enhedslistens medlemmer skal stemme om deres yndlingskandidater.
Til Enhedslistens årsmøde 13.-15. maj bliver det endeligt besluttet, hvilke kandidater der stiller op til næste folketingsvalg.
Omtalte personer
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt

































