Jane Mylenberg
Thomas HedinTjekDet flytter ind på museet Enigma
Faktetjekmediet og undervisningsdatabasen TjekDet har indgået et samarbejde med Enigma og flytter ind på museets adresse på Østerbro i København.
Det skriver Enigma - Museum for post, tele og kommunikation i en pressemeddelelse.
Fra 2016 til 2020 var TjekDet en del af Altinget og Mandag Morgen. I dag er mediet en selvstændig virksomhed og har udviklet sig til også at omfatte undervisnings- og forskningsmateriale om misinformation og fake news.
Jane Sandberg, museumsdirektør på Enigma, glæder sig til samarbejdet.
"På Enigma glæder vi os meget over nu at dele adresse og hverdag med Tjekdet.dk. Vi deler mange fælles agendaer, og ser frem til i fællesskab at kunne blive endnu stærkere i arbejdet med at oplyse og ruste danskerne til at begå sig i en virkelighed, hvor behovet for kritisk sans og faktatjek er større end nogensinde," siger Jane Sandberg i pressemeddelelsen.
Enigma er på nuværende tidspunkt under ombygning og åbner efter planen i foråret 2022. Sammen med TjekDet vil Enigma udvikle udstillingsaktiviteter, radio, foredrag og debatter. Enigma producerer i forvejen podcast til Radio Loud.
I spidsen for TjekDet står chefredaktør Thomas Hedin.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































