
Tommy Ahlers har tidligere været dommer på DR-programmet om iværksætteri "Løvens Hule", men da han i 2018 blev hentet ind af VLAK-regeringen som Uddannelses- og Forskningsminister var han ude.
Nu er han inde igen for en kort stund. Han skal medvirke i tre programmer i den nyeste sæson af Løvens Hule, der får premiere torsdag 26. januar.
Det skriver Finans.dk.
"Vi er meget glade for, at han havde lyst til at være med igen. Vi har aldrig prøvet at have seks stole med, og det synes vi kunne være spændende at prøve for første gang, men vi har valgt, at det ikke skal være for hele sæsonen," siger redaktør på programmet, Anna Askov, i en skriftlig kommentar til Finans.dk.
Tilbage til iværksætteriet
Tommy Ahlers har i sin politiske karriere i mellemtiden nået at være uddannelses- og forskningsminister samt erhvervs- og senere klimaordfører for Venstre. Han vendte tilbage til iværksætteriet og det private erhvervsliv i 2021 og udtalte dengang: "Dels fordi jeg gerne vil være med at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere, og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode idéer."
I 2022 overtog han gennem holdingselskabet The New Black en bid af den danske virksomhed Climate Solutions. Senere på året sendte han sammen med Nikolaj og Ditte Reffstrup, der står bag den danske modevirksomhed Ganni, startet et nyt investeringsselskab.
I "Løvens Hule" får han selskab af medløverne Anne Stampe, Louise Herping, Jesper Buch, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Detalje i regeringsgrundlaget kan blive en "rigtig god nyhed" for kontanthjælpsmodtagere og pensionister






































