Tommy Petersen: En republikaners tak til prins Henrik

Af Tommy Petersen (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Jeg er ikke royalist, og jeg må nok indrømme, at jeg er én af dem, der ofte har fundet prins Henriks stil lidt provokerende.

For mig har prins Henrik altid symboliseret præcis de ting, jeg synes mindst om ved det danske kongehus. Den skattebetalte, luksuriøse livsstil, som så ud til at blive nydt til fulde, og som landets borgere ikke har noget at skulle have sagt over.

Privilegieblindheden, der kom til udtryk ved en franskmand, der ikke engang gad at lære vores sprog ordentligt til trods for den status, han som ægtefælle til landets statsoverhoved blev tildelt. Manglen på ydmyghed.

Over de sidste ti år har jeg dog i den grad fået nuanceret mit billede af prinsen. Gennem mit arbejde for Udenrigsministeriet, FN, Copenhagen Consensus Center, og sidst som politiker på Københavns Rådhus, har jeg mødt mange mennesker fra andre lande involveret i diplomatiet, i erhvervslivet, i politik, mens jeg har haft mulighed for at få en masse viden af mange dygtige embedsmænd.

Jeg har i alle år altid kun hørt positive ting om prinsens arbejde for Danmark. Jeg har hørt erhvervsfolk og embedsmænd konkludere, at prins Henrik var kongehusets største ressource. At prins Henrik var en fænomenal repræsentant for Danmark, dansk erhvervsliv og særligt danske eksportinteresser.

Mit og andres billede af prinsen som den priviligerede livsnyder med store armbevægelser for vores andres penge er måske ikke særlig retfærdigt.

Tommy Petersen (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Prins Henrik var angiveligt et naturtalent til at kombinere hyggesnak og diplomatisk venlighed med promovering af danske virksomheder og danske interesser over hele verden. Et talent, der kom Danmark til gode. Det skylder vi ham stor tak for.

Vi skylder ham også stor tak for hans livslange støtte til vores statsoverhoved, dronning Margrethe, selvom det for ham til tider naturligvis har været svært at forlige sig med altid at stå i skyggen af sin ægtefælle.

Prinsen gik officielt på pension som 81-årig. At han i så høj en alder stadig påtog sig opgaver, hvor han repræsenterede Danmark, hvor han var ude omkring i landet på vegne af sig selv og landets statsoverhoved og vise anerkendelse for initiativer og aktiviteter som kommuner, civilsamfund og borgere gjorde for at skabe et endnu bedre Danmark, viser et særligt engagement og en stor respekt for den plads, han havde i vores samfund.

Det viser også, at mit og andres billede af prinsen som den priviligerede livsnyder med store armbevægelser for vores andres penge måske ikke er særlig retfærdigt. At prins Henriks facon kan være blevet misfortolket og har skygget for hans virkelige arbejde.

Bon voyage, Henri. Du dedikerede dit liv til Danmark, og selvom jeg ikke er royalist, så har jeg stor respekt for det arbejde, du har gjort for Danmark. Det burde vi alle have.