Topmøde i krigstid: 5 udfordringer for Europas ledere

Ukraine som EU-kandidat, frustrationer på det vestlige Balkan og russiske trusler mod Litauen er blandt de vigtige emner på dagsordenen, når Europas ledere samles i Bruxelles torsdag og fredag.

Placeholder image
I en video-transmitteret tale til det ukrainske parlament tirsdag forsikrede statsminister Mette Frederiksen (S) om Danmarks støtte til at give Ukraine status som kandidat til EU-medlemskab.  Foto: Statsministeriet

 

 

Ukraine og Moldova på vej ind i venteværelset

Topmødets mest højprofilerede emne bliver uden tvivl, at de 27 medlemslandes ledere forventes at give kandidatstatus til det store, krigshærgede Ukraine og dets lille naboland Moldova. Det betyder ikke, at de to lande kan begynde forhandlinger om optagelse lige foreløbig. Ingen kan vide, om de en dag bliver medlemmer af EU.

Men alene det at give kandidatstatus betragtes som et historisk signal og en anerkendelse af ukrainernes kamp mod den russiske invasion.

Ukraine er ”det eneste land, hvor folk er blevet skudt, fordi de svøbte sig i det europæiske flag,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen anbefalede allerede i sidste uge at gøre de to lande til kandidater, mens Georgien må vente.

Indtil for ganske nylig var både Frankrig, Tyskland og Danmark skeptiske over for kandidaturet, selv om det kommer med mange betingelser. Men det altovervældende ønske om at give ukrainerne håb fik forleden lederne fra de tre største EU-lande til at rejse til Kyiv og love deres opbakning. Også statsminister Mette Frederiksen (S) støtter nu beslutningen:

”Vejen til EU-medlemskab kan – som I ved – være lang og krævende. Der er krav, der skal opfyldes. Det kan vi ikke ændre på. Men vi vil støtte jer i hvert et skridt på vejen. I hører til i Europa, og Europa tilhører jer,” sagde hun i en følelsesladet videotale til det ukrainske parlament tirsdag.

 

Frustrationerne ulmer på det vestlige Balkan

Allerede fra morgenstunden torsdag afholder EU-landenes stats- og regeringsledere et særligt møde med lederne fra seks lande på det vestlige Balkan. Flere af dem er frustrerede over, at deres tilnærmelse til EU ikke gør hurtigere fremskridt.

De hurtige beslutninger om Ukraine og Moldova vil øge fokus på den manglende udvikling for andre i venteværelset. Montenegro og Serbien er i gang med optagelsesforhandlinger, mens Nordmakedonien og Albanien længe har været kandidater uden at kunne komme videre.

Efter at Nordmakedonien måtte ændre landets navn for at få hævet en mangeårig græsk blokade, så har det for nylig i stedet været Bulgarien, der sagde nej. Op til topmødet har det franske EU-formandskab mæglet en aftale om, at nordmakedonerne udsteder garantier om at respektere det bulgarske sprog og territorium. Håbet er, at det kan berolige Bulgarien nok til at få sat gang i forhandlingerne med både Nordmakedonien og Albanien.

Et andet anspændt spørgsmål er, hvornår Bosnien-Hercegovina kan blive kandidatland. I øjeblikket har bosnierne status som ”potentiel kandidat”. Medlemslande som Slovenien, Ungarn og Østrig finder det uretfærdigt at give Ukraine og Moldova kandidatstatus, hvis ikke bosnierne også får det.

Et muligt kompromis kan blive at bede EU-Kommissionen om en ny vurdering af Bosnien-Hercegovinas stabilitet, udvikling og parathed til at åbne forhandlinger. Det sjette land på Vestbalkan, Kosovo, har foreløbig ingen chancer for kandidatstatus.

 

Nye udvidelser skaber behov for reform af EU

Under ledernes middag torsdag aften er der lagt op til en diskussion om, hvordan det europæiske samarbejde selv må udvikle sig, hvis det skal kunne rumme flere nye medlemslande.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har foreslået tanker om en slags bredere politisk samarbejde i Europa, hvor andre lande godt kan være med uden at blive medlem af Den Europæiske Union. Selv om det ikke bliver sagt lige ud, så er det i høj grad et så enormt og ludfattigt land som Ukraine, der tænkes på.

Debatten om, hvordan EU skal fungere i fremtiden, kan sagtens udvikle sig i andre retninger. I udkastet til topmødetekster står der, at videre udvidelser ikke blot afhænger af de forskellige kandidatlandes parathed, men også af EU’s egen kapacitet til at absorbere nye medlemslande. Formuleringen dækker over bekymring hos Tyskland og andre medlemslande for, at EU risikerer at blive lammet eller splittet ad, hvis unionens vokseværk løber løbsk.

Både budgetter og støtteordninger vil for eksempel skulle reformeres, hvis EU en dag skal kunne rumme både Ukraine, Moldova og landene på Balkan. Man vil sandsynligvis også skulle lave om på afstemningsregler, sammensætningen af EU-Kommissionen og en række andre institutionelle regler og strukturer. De nye ambitioner om udvidelse giver samtidig vind i sejlene til dem, der ønsker at fjerne kravet om enstemmighed i for eksempel skattesamarbejde og i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hvis den slags visioner tager fart, kan de hurtigt udvikle sig til en debat om mulige traktatændringer, som Danmark helst ville undgå.

 

Rusland truer Litauen på grund af Kaliningrad

EU-cheferne skal finde en grimasse, der kan passe til de trusler fra den russiske regering, der er regnet ned over Litauen de seneste dage. Presset fra Moskva skyldes, at et importforbud for visse russiske varer, herunder jern, stål og byggematerialer, trådte i kraft 17. juni som en del af de sanktioner, unionen har lagt på russerne.

Forbuddet gælder også varer, der kun skal til den del af Rusland, der hedder Kaliningrad, som ligger ved Østersøen klemt inde mellem Polen og Litauen uden landforbindelse til resten af moderlandet. Litauens håndhævelse af EU’s sanktioner på transporten til Kaliningrad har fået Rusland til at tale om fjendtlige handlinger fra litauisk side, der kan resultere i russiske reaktioner med ”alvorlige negative betydning for Litauens befolkning”.

Fra litauisk side gør premierminister Ingrida Šimonytė opmærksom på, at det kun er omkring én procent af eksporten til Kaliningrad, der er omfattet af sanktionerne på jern og stål.

”Enhver snak om en blokade af Kaliningrad er løgn,” understreger hun.

Litauerne vil gerne kunne rejse hjem fra topmødet med tydelig støtte og solidaritet fra de øvrige EU-ledere. Det er dog ikke alle i kredsen, der er varme på den idé, fordi de frygter, at det vil virke som en yderligere provokation af russerne i en sag, hvor formålet aldrig har været at afskære forsyninger fra en del af Rusland til en anden.

Samtidig står problemet kun til at blive større i takt med, at flere af Unionens sanktioner mod Rusland træder i kraft og føjer ting som cement, kul og olie til listen med forbudte produkter. Det står dog stadig russerne frit for at sende varerne med skib.

 

Fødevarekrise, inflation og eksploderende energipriser

Alle øjne vil hvile på Christine Lagarde, Den Europæiske Centralbanks chef, når de 27 EU-ledere fredag morgen skal forsøge at aflæse de mørke skyer, der trækker sig sammen over Europas økonomi lige nu. Her er damen med fingeren på eurozonens pengepolitiske aftrækker en nøglefigur.

På dagsordenen er både bekæmpelse af den inflation, som lige nu æder europæernes købekraft, de eksploderende energipriser, en fødevarekrise under opsejling, brudte forsyningskæder og det, nogle frygter, kan udvikle sig til en ny europæisk gældskrise med voksende pres på gældsplagede eurolandes statsobligationer.

Der er ingen forhåbninger om, at de europæiske ledere kan løse problemerne. Men de vil ikke holde sig tilbage med at give Lagarde deres input, før hun skal beslutte, hvilke håndtag der skal hives i. Den Europæiske Centralbank forventes i næste måned for første gang i et årti at sætte renten op og at gentage øvelsen igen til september.

Samtidig er ECB i gang med at udvikle et nyt værktøj, der skal hjælp med at minimere forskellen i låneomkostninger mellem landene i eurozonen.

Lederne vil også skulle forsøge at sparke liv i de strandede forhandlinger om EU’s bankunion og kapitalmarkedsunion.

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser