Debat

Tre nordiske EU-kommissærer: Disse tal viser, at kampen for ligestilling i EU langt fra er slut

Der er behov for at se tal og fakta i øjnene, hvis Kvindernes Internationale Kampdag skal være noget, vi i fremtiden kan fejre, skriver Margrethe Vestager, Ylva Johansson og Jutta Urpilainen.

I 2019 nåede vi en målsætning om, at 64 procent af alle EU-støttede projekter skal styrke ligestilling mellem kønnene. Men det er ikke nok, skriver Margrethe Vester og to øvrige nordiske kommissærer.
I 2019 nåede vi en målsætning om, at 64 procent af alle EU-støttede projekter skal styrke ligestilling mellem kønnene. Men det er ikke nok, skriver Margrethe Vester og to øvrige nordiske kommissærer.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Jutta Urpilainen
Margrethe Vestager
Ylva Johansson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa er den mest ligestillede del af verden, hvor kvinder og mænd i teorien har lige rettigheder og forpligtelser.

Men meget mere skal gøres, og udviklingen kan også vende. Kvinder er blevet ramt hårdere end mænd af covid-19.

Det bedste ville være, hvis kvindernes kampdag var historie. Men virkeligheden viser, at der er behov for flere kvindekampdage for at ændre den skæve statistik. Der er behov for tal og fakta, for at der kan ske forandringer. Her er nogle fakta, der viser, at ligestilling mellem kønnene stadig halter:

  • For hver krone en mand tjener i EU, tjener en kvinde i gennemsnit 86 øre.

  • Kvinder står for størstedelen af det ulønnede arbejde. 92 procent af kvinderne udfører ulønnet omsorgsarbejde sammenlignet med 68 procent af mændene

  • Kvinder er underrepræsenterede, når der træffes politiske beslutninger. Sidste år var andelen af kvinder i nationalt valgte forsamlinger i EU cirka 32,7 procent.

  • Kønsbaseret vold rammer fortsat kvinder og piger hårdt. For hver femte kvinde, der udsættes for vold, er gerningsmanden hendes partner.

Nedslagene er kun et udpluk. Listen over uligheder er meget længere. Vi ser desuden nu, at det er kvinderne, der bliver hårdest ramt af covid-19-krisen.

Der er flest kvinder i frontlinjearbejdet mod covid-19. I det stærkt belastede sundhedssystem er 76 procent kvinder. Kvinder er også i flertal inden for service-, hotel- og restaurationsbranchen, hvor arbejdsløsheden er vokset dramatisk.

Vold med kvinder i hjemmet er steget kraftigt i EU
Anmeldelser af vold i hjemmet er steget kraftigt, siden EU-landene iværksatte restriktioner sidste forår.

Et hjem skal være et trygt sted, men for flere og flere er det blevet det modsatte. Alene i den første uge efter nedlukningen i Frankrig var der 32 procent flere anmeldelser af vold i hjemmet. Vi ser desværre lignende indberetninger fra flere andre lande. Vi indsamler i øjeblikket fakta på dette område.

Kvinder er underrepræsenterede, når der træffes politiske beslutninger. Sidste år var andelen af kvinder i nationalt valgte forsamlinger i EU cirka 32,7 procent.

Margrethe Vestager m. fl.
Ledende næstformand, EU-Kommisionen

Mens kvinderne rammes hårdere af pandemien, er det oftest mændene, som træffer beslutninger om covid-19 relaterede foranstaltninger. En undersøgelse fra 2020 viser, at af 115 nationale covid-19 arbejdsgrupper fordelt på 87 lande bestod de godt 85 hovedsageligt af mænd og kun 3,5 procent havde en lige kønsfordeling.

Derudover blev 81 procent af grupperne ledet af mænd. Selvom størstedelen af sundhedspersonalet i EU er kvinder, er det mændene, der har de ledende stillinger. Kun 30 procent af EU's sundhedsministre er kvinder.

Det viser, at der er meget at gøre for den første kønsbalancerede EU-Kommission.

Den 5. marts 2020 vedtog Kommissionen en ligestillingsstrategi for år 2020 til år 2025. Den opstiller en ambitiøs ramme for det fremadrettede arbejde, hvor kønsperspektivet skal indgå i alle forslag. Det seneste forslag kom i sidste uge med et tiltag, der skal skabe løngennemsigtighed for at sikre ligeløn.

EU-støtte skal garantere ligestilling
Vi har også en ambitiøs politik for at fremme ligestilling mellem kønnene samt kvinders og pigers rettigheder på verdensplan.

Sammen med regeringer, organisationer og lokale aktører i lande uden for EU arbejder vi for ligestillingsmål. Der skal naturligvis være kvinder repræsenteret i delegationer og beslutningsorganer på alle niveauer.

I 2019 nåede vi en målsætning om, at 64 procent af alle EU-støttede projekter skal styrke ligestilling mellem kønnene. Men det er ikke nok. I 2025 skal vi være oppe på 85 procent. Dette kræver selvfølgelig, at vi selv skal arbejde bedre sammen, gå foran med det gode eksempel og følge op på resultaterne.

Målet er en kvinderne kampdag, hvor vi kan fejre i stedet for at gentage skuffende statistikker.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jutta Urpilainen

Kommissær for Internationale partnerskaber, Europa-Kommissionen
KA i uddannelsesvidenskab (Jyväskylä Uni. 2002)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Ylva Johansson

EU-Kommissær for indre anliggender, fhv. minister (S), Sverige

0:000:00