Tre store klimaspørgsmål venter i det nye år

SVM-regeringen blev født i skyggen af krig i Ukraine, gaseksplosioner i Østersøen, energikrise og inflation.

Det er måske ikke så mærkeligt, at klimapolitikken gled lidt i baggrunden i regeringens første år, men på tærsklen til år to tegner sig tre store spørgsmål, som kan vende op og ned på dansk klimapolitik.

Altinget giver et overblik.

Nogle vil sige, at det allerede er sket, men EU kan snart for alvor give Danmark baghjul i klimapolitikken.

I første kvartal af året skal EU-Kommissionen nemlig komme med forslag til, hvor meget hele EU skal have reduceret klimaaftrykket med i 2040.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har allerede skrevet til ordførere, at det bør være en ”prioriteret sag for Folketinget i 2024”.

Og det kan man godt forstå. EU’s eget klimaråd har anbefalet, at målet skal hedde 90-95 procent reduktion i 2040. Og EU’s nye hollandske klimakommissær har lovet, at det er et mål, som han vil arbejde for.

Det kommer næppe til at ske uden stor og langstrakt kamp, men skulle det blive vedtaget, vil det kræve en kraftig acceleration af klimaindsatsen i Europa.

Og man behøver næppe den store lommeregner for at gennemskue, at et rigt land som Danmark så godt kan begynde at forberede sig på at skulle sigte efter et mål om klimaneutralitet allerede omkring 2040.