Trepart: Genfødt mirakel eller dead man walking?

ANALYSE: Regeringen nåede sin deadline, men der var kamp til stregen om garantier for næste etape. Trepartsaftalen om integration rummer mere håb og hensigter end forpligtelser og konkrete mål.

Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne nåede torsdag aften til enighed om en trepartsaftale om integration.

Men den hvide røg lod vente på sig. Der gik næsten fire timer længere end forventet, før en udmattet Jørn Neergaard Larsen (V) slog dørene op til Beskæftigelsesministeriet og sammen med LO-formand Lizette Risgaard, DA-direktør Jacob Holbraad og KL-formand Martin Damm kunne præsentere den aftale, som skal sende flere flygtninge hurtigere i job.

Læs mere: Overblik: Her er trepartsaftalen om flygtninge

Dermed overholdt regeringen med nød og næppe sin egen deadline for forhandlingerne, som skulle være afsluttet til påske af hensyn til den følgelovgivning, som skal vedtages i denne folketingssamling.

Arbejdsgiverne og fagbevægelsen løste til gengæld startbillet til næste trepartsetape om uddannelse, kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser, som skydes i gang med et opstartsmøde 15. april.

"Det her beviser, at treparts-institutionen ikke er død, men tværtimod spillevende," konkluderede Lizette Risgaard som noget af det første.

Timeløn svinger fra 49 til 120 kroner
Men det er for tidligt at sige, om torsdagens trepartsaftale er et genfødt mirakel eller en dead man walking – både hvad angår evnen til at få flere flygtninge i job og den fortsatte forhandlingsrække.

Det har uden tvivl været en hård genfødsel, som ikke er blevet mindre presset af regeringens skarpe bagkant.

Aftalens krumtap er de såkaldte integrations-grunduddannelser (IGU). Et to-årigt kombineret uddannelses-og praktikforløb målrettet 18-40 årige flygtninge, som undervejs får løn svarende til overenskomsten.

Men der er stor forskel på overenskomsterne, hvilket betyder, at flygtninge i et offentligt IGU-forløb må nøjes med en timeløn på 49 kroner, mens lønnen i det private kan løbe op i over 120 kroner i timen.

Det bringer fagbevægelsen fodslæbende ind i aftalen, fordi FOA, som er LO's tredjestørste medlemsforbund, protesterer højlydt mod indslusningsmodellen.

Det er ren indslusningsløn, som vil gøre det så billigt for offentlige arbejdsgivere at ansætte flygtninge, at det kommer til at koste etniske danskere deres job i for eksempel hjemmeplejen, mener formand Dennis Kristensen.

Hver anden flygtning skal i job
Som en ekstra gulerod for arbejdsgivere, som ansætter flygtninge, vanker der en bonus på 40.000 kroner – fordelt på 20.000 kroner for det første halve år og 20.000 kroner mere efter ét år.

Det store spørgsmål er dog, om aftalen vil få arbejdsgiverne til at slå dørene op for flere flygtninge.

Selvfølgelig, siger DA, som dog undlader at udstede garantier, men henviser til medlemsundersøgelser, som udstiller stor vilje til at ansætte flere flygtninge.

Men der er reelt intet, der minder om en forpligtigelse for arbejdsgiverne i trepartsaftalen om integration.

Aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job. Men der er ingen konkrete måltal for, hvor mange flygtninge der skal i job eller IGU-forløb, før aftalen kan erklæres for en succes.

Det bliver med andre ord op til regeringen og arbejdsmarkedets parter selv at definere, om det er lykkedes at ramme skiven.

Kommuner risikerer at ende med regningen
Penge bliver der ikke flere af. Den reformerede integrations-indsats skal ifølge aftalen holde sig inden for de eksisterende økomiske rammer, som det allerede blev slået fast i regeringens oplæg til forhandlingerne.

Begejstringen så også ud til at være til at tøjle for KL-formand Martin Damm, da han torsdag aften udtrykte en afmålt tillid til aftalen.

Her understregede han vigtigheden af, at der på trods af manglende garantier leveres den nødvendige volumen, hvis ikke kommunerne skal ende med at stå med regningen.

Kontroversielt afsnit slettet på falderebet
At torsdagens afsluttende møde ikke kun var en paradeforestilling, fremgår tydeligt, hvis man sammenligner den endelige aftale med det udkast, som parterne venligst lod cirkulere blandt pressen i dagene forud for kulminationen.

Her er slebet hjørner og ændret formuleringer.

Og et helt afsnit om en "enklere og mere fleksibel virksomhedsrettet indsats" er slet og ret udgået. Det skyldes uenigheder om justering af det såkaldte rimelighedskrav, som for at forhindre fortrængning sætter kvoter for antallet af støttede ansættelser i forhold til antallet af ordinært ansatte.

Det var arbejdsgivernes ønske at slække på kravet, for eksempel ved at tælle alle lønansatte med – også dem på deltid og i tidsbegrænset ansættelse, samt at opgøre rimelighedskravet i arbejdstimer frem for per person i støttet beskæftigelse.

Men her har fagbevægelsen angiveligt sat hælene så hårdt i, at det var nødvendigt at rive siden ud for at lande en aftale inden lukketid.

Hård kamp om garantier
Ifølge Altingets oplysninger gik det meste af den lange aften i Beskæftigelsesministeriet dog med at forsøge at presse garantier ud af regeringen for det efterfølgende trepartsforløb.

Resultatet blev et løfte om at fortsætte trepartsdrøftelserne om "tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og flere praktikpladser til unge, samt hvordan vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet."

Djævelen ligger som bekendt i detaljen, og her er det værd at bide mærke i, at der tales om 'flere' praktikpladser, og at fagbevægelsens krav om en balanceret aftale – som ikke skubber danske ledige bag i jobkøen, kommer til udtryk i den endelige formulering.

Den sene afslutning og forhandlernes trætte ansigter skyldes derfor ikke mindst, at der har været kamp til stregen om de næste etaper.

Regeringens tilsagn er dog ikke mere forpligtende, end at de er bundet til at fortsætte forhandlingerne med nye temaer på bordet.

Begejstring kan blive afløst af skuffelse
Hvis det falder sammen, kan fagbevægelsens begejstring over at have genrejst trepartssamarbejdet fra de døde hurtigt blive afløst af bitter skuffelse over at have betalt for et stærkt tiltrængt måltid, som desværre brændte på i gryden.

DA vil på deres side ikke have tabt mere end vægten af deres hensigtserklæring om at åbne dørene for flygtninge, men vil givetvis også være skuffede over at forpasse muligheden for at sikre medlemmernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

I så fald kan trepartsaftalens største succes vise sig at være, at regeringen er lykkedes med at leve op til sin egen deadline og i samme åndedrag uddelegere ansvaret for en vellykket integration til arbejdsmarkedets parter – og sende regningen videre til kommunerne.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter mødes igen i Statsministeriet fredag for at gøre status på aftalen om integration og kigge fremad mod forhandlingerne efter påske.

Læs hele aftalen her

Forrige artikel Folketinget står fast: Her skal ikke spares Folketinget står fast: Her skal ikke spares Næste artikel EU-chefer udfordrer Tyrkiet om flygtningeaftale EU-chefer udfordrer Tyrkiet om flygtningeaftale
De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet, lyder det fra flere gymnasierektorer. S kritiserer LA for manglende handling.