Trumps advarsel mod brevstemmer er hans ultimative opgør med sandheden

Det er en udbredt holdning, at Donald Trump får en uretfærdig behandling i medierne. At der er overdrevet fokus på hans usandheder, og der skrives for lidt om hans sejre. Det er et synspunkt, som præsidenten selv fremfører ganske ofte.

Men man kan også argumentere for, at det forholder sig lige omvendt. At medierne – både i Danmark og USA – nærmest beskæftiger sig for lidt med alle de kontroversielle sager, der svirrer om Det Hvide Hus som insekter om en varmelampe.

Efter mere end tre år med Trump er vi alle sammen blevet udmattede af at forsøge at følge med i løgn og fakta fra USA's præsident – og den permanente tilstand af korruption og kriminalitet, der hele tiden hersker i kredsen omkring præsidenten og betyder, at flere af hans allernærmeste rådgivere i dag er mistænkt, sigtet, dømt og fængslet for alvorlig kriminalitet.

Hvis du allerede nu tænker: "Arh, han overdriver," så læs aktuelle artikler her, her, her eller her. Der er også denne helt nye rapport fra et republikansk kontrolleret udvalg under Senatet, der slår fast, at en russisk spion var meget tæt på Trumps valgkampagne i 2016.  

Der er masser af skandaler, men de bliver stort set ikke dækket i de fleste medier.

Vi orker ikke mere. Og det er netop det faktum, der er mest bekymrende, når man følger Donald Trumps aktuelle kampagne for at undergrave tilliden til verdens ældste fungerende direkte demokratiske valg.

Valget i november kan derfor blive den ultimative test på, om det er lykkedes Trump at udviske linjen mellem sandhed og løgn.

Flere vil brevstemme
Donald Trump har i de seneste uger skruet voldsomt op for sin retorik omkring risikoen for valgsvindel, især med fokus på muligheden for at brevstemme.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, har indkaldt et ekstraordinært møde i Huset på lørdag for at vedtage en særlov, der specifikt skal forhindre præsidenten i at "sabotere valget ved at ødelægge postvæsenet og fratage vælgere deres mulighed for at stemme," som hun udtrykker det.

Men foreløbig er der ikke tegn på, at Donald Trump eller hans regering i praksis er ved at ødelægge postvæsenet. Tværtimod synes også republikanerne i Kongressen at være indstillede på at bevilge flere penge end dem, der allerede er afsat til at sikre, at valghandlingen kan foregå efter bogen.

På grund af coronakrisen forventes det, at mange flere amerikanere end vanligt vil brevstemme denne gang, og det er et åbent spørgsmål, om det kommer til at forsinke valghandlingen.

Skal han eskorteres ud af Det Hvide Hus?
I et normalt demokrati ville regeringen gøre alt for at forberede valghandlingen og forsikre befolkningen om, at det hele vil foregå efter bogen.

Men Donald Trump har valgt den modsatte strategi. Han har allerede nu rejst tvivl om valget og forudset massiv valgsvindel og forsinkelse på optællingen. Som han skrev på Twitter: "Måske får vi aldrig at vide, hvem der vandt?".

Derfor frygter mange iagttagere af amerikanske politik, at Donald Trump vil nægte at anerkende et eventuelt nederlag i præsidentvalget. Eller endnu værre: At han vil erklære sejr på et tidspunkt, hvor stemmerne endnu ikke er optalt.

Vi kan altså risikere en krise, hvor en vraget præsident nægter at gå af. Som en professor på det anerkendte Dartmouth University i New Hampshire sagde, da jeg spurgte ham om det i foråret:

"Jeg er tryg ved, at hæren og efterretningstjenesterne vil sørge for, at han går af, hvis han taber. Men alene det, at jeg er nødt til at sige det, er jo ret bekymrende".

Og selvom Trump nok skal blive eskorteret ud af Det Hvide Hus, hvis han taber valget, så frygter mange, om han kunne finde på at opildne til protester og uroligheder blandt sine tilhængere. Som vi har set under de seneste måneders raceuroligheder er stemningen ekstremt anspændt i store dele af det polariserede land.

Trump vil selv brevstemme
Men lad os lige dvæle ved Trumps bekymring over brevstemmer. Hvad går den ud på?

Det første paradoks er, at Donald Trump selv kommer til at brevstemme. Og at hans organisation hver dag sender emails ud til potentielle tilhængere om, at de skal huske at brevstemme. Brevstemmer er nemlig meget mere udbredt i USA end i Danmark og de fleste andre lande.

I fem stater foregår hele valghandlingen allerede ved brevstemmer.

Oregon indførte princippet som den første stat i 1998, og her modtager alle vælgere altså deres valgkort med en personlig svarkuvert, der skal returneres. På valgdagen er der ingen egentlige valgsteder – men borgere, der ønsker det, kan møde op på rådhuset for at stemme.

Erfaringen fra Oregon er højere valgdeltagelse, efter systemet blev indført, og der er ingen tegn på, at ordningen har ført til misbrug eller valgsvindel.

Yderligere fire stater sender på samme måde stemmesedlen hjem til vælgerne, mens de samtidig åbner traditionelle valgsteder.

I 34 andre stater har borgerne ret til at brevstemme, hvis de ønsker det, og i de resterende syv stater skal man have en konkret grund til at brevstemme, for eksempel at man er bortrejst på valgdagen.

Den sidste ordning er Donald Trump tilhænger af. Det er sådan, han selv kommer til at stemme, fordi han er registreret i Florida, hvor han næppe vil befinde sig på valgdagen.

Hans kritik går på de angiveligt mange millioner amerikanere, der vil brevstemme denne gang på grund af coronakrisen. I alt ventes 80 millioner amerikanere at brevstemme i november.

Ifølge Trump vil millioner af stemmesedler derfor sejle rundt i landet uden nogen form for kontrol og medføre massiv valgsvindel. Ingen eksperter underbygger den frygt; tværtimod mener flere, at muligheden for at snyde er større ved direkte fremmøde end ved brevstemmer.   

Kampen om postvæsenet
Senest har Trump tilføjet en ny bekymring, nemlig at postvæsenet slet ikke kan håndtere de mange brevstemmer, og at man derfor ikke kan få afsluttet valghandlingen.

Det har sat demokraterne og venstrefløjen i alarmtilstand – ikke mindst fordi Donald Trump netop denne sommer har indsat en af sine trofaste støtter og donorer, forretningsmanden Louis DeJoy, som chef for US Postal Service.

DeJoy har skabt uro i postvæsenet ved at afskaffe overarbejde og udskifte eller fjerne gamle maskiner til postsortering. Ifølge ham selv en nødvendighed for at rette op på økonomien i det skrantende postvæsen, men kritikere frygter, at reformerne vil føre til langsommere post og dermed udgøre en risiko for valget med de mange ekstra brevstemmer.

Det er på den baggrund, at demokraterne i Repræsentanternes Hus nu fremsætter deres forslag til hastelov og samtidig indkalder Louis DeJoy til høring i Kongressen for at sikre valghandlingen.

Tirsdag meldte Louis DeJoy så, at han udsætter alle besparelser til efter præsidentvalget i november "for at forhindre enhver mistanke om påvirkning af brevstemmer".

Vil Trump anerkende valgresultatet?
Skal man tage Donald Trump for pålydende, vil også han redde postvæsenet. "Save the post office!," tweetede han forleden og foreslog en hjælpepakke.

SAVE THE POST OFFICE!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) August 17, 2020

Nu er er kunsten at få demokrater og republikanere til at enes om størrelsen på pakken.

Det bliver svært, men alligevel er der ikke meget, der tyder på, at det amerikanske valg ender i kaos på grund af mængden af brevstemmer.

Bekymringen går mere på, hvad det vil føre til, hvis Donald Trump fortsætter med at rejse tvivl om valgresultatet i tilfælde af et nederlag.

Det er værd at huske, at præsidenten faktisk fortsat ikke engang har anerkendt resultatet af det valg i 2016, der gjorde ham til præsident.

Ganske vist vandt Trump valget, men Hillary Clinton fik som bekendt flest stemmer, og det skyldes ifølge Trump i høj grad illegale indvandrere, der på en eller anden måde skaffede sig adgang til at stemme. Påstanden afvises af alle myndigheder og eksperter.

Men det er den samme tvivl, som Donald Trump allerede nu er i gang med at skabe omkring det forestående valg.

"Man kan ikke tage millioner af stemmesedler og sende dem tilfældigt rundt i hele landet eller hele staten – og så regne med, at det går efter bogen," sagde præsidenten tirsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus.

"Omfattende [brevstemmer] bliver en katastrofe, hvis mage vores land aldrig har kendt. Det ender med et svindlet valgresultat eller med, at der aldrig kommer et resultat," fortsatte han.

Demokratiets test: tror vi på det?
Det var også med den begrundelse, at præsidenten i juli luftede tanken om at udsætte valget: "2020 bliver det mest upræcise og svindelprægede valg i historien. Det bliver en stor ydmygelse for USA," skrev han.

With Universal Mail-In Voting (not Absentee Voting, which is good), 2020 will be the most INACCURATE & FRAUDULENT Election in history. It will be a great embarrassment to the USA. Delay the Election until people can properly, securely and safely vote???

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 30, 2020

Det er den slags udtalelser og tweets, konspirationsteorier vil blive vævet af i de kommende måneder. Både blandt Trumps tilhængere og modstandere.

Og det er den slags, der gør, at valget i november er den største udfordring for verdens mest magtfulde demokrati i mange år.

Ikke fordi, der vil blive svindlet. Men fordi mange amerikanere efter fire år med daglige overdrivelser og løgne efterhånden har mistet evnen til at adskille sandt og falskt.