Tvivlsomt om straf stopper vanvids-bilister

SIKKERHED: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve straffen for vanvidskørsel. Men det er tvivlsomt, om det virker, lyder det fra flere sider. Også lovens forslag om alkolåse vækker undren.
En ny lovpakke, der førstebehandles mandag, skal stoppe vanvidsbilister.
En ny lovpakke, der førstebehandles mandag, skal stoppe vanvidsbilister.Foto: colourbox
Anders Jerking
Det skal være slut med vanvidsbilister, som i høj fart eller med sprut og stoffer i blodet bringer andres liv i fare. Det mener regeringen, som derfor har fremsat et lovforslag, der skal bremse de hensynsløse bilister. Forslaget førstebehandles på mandag.

Forslaget lægger op til markante skærpelser af straffen for hensynsløs kørsel og for uagtsomt manddrab og legemsbeskadigelse begået i forbindelse med vanvidskørsel. Men det er tvivlsomt, om strengere straffe vil stoppe vanvidsbilisterne, påpeger blandt andre forskere og politi.

"Folk kører ikke pænere, fordi straffene bliver højere. Vi ved til gengæld fra flere undersøgelser, at kontrol hjælper. Det afgørende er risikoen for at blive opdaget, så hvis man for alvor vil ændre folks adfærd, så skal man have mere politi-kontrol," siger seniorforsker Inger Marie Bernhoft fra DTU Transport.

Brug for kontrol 
Politiforbundet er positivt indstillet over for forslaget, men påpeger også behovet for mere kontrol. I sit høringsvar skriver forbundet, at "hvis de skærpede tiltag skal have nogen nævneværdig effekt, vil de efter forbundets opfattelse kræve øgede ressourcer til uddannelse og ikke mindst kontrol".

Politiforbundets sekretariatsleder, Hans Bundesen, uddyber:
"Det er politikernes valg, om man vil informere eller straffe sig ud af problemet. Vi mener, at man skal gøre begge dele. Hvis man vil have gjort noget gennemgribende, så kræver det ressourcer, så man kan komme ud at møde bilisterne, hvor de er," siger han.

Folk kører ikke pænere, fordi straffene bliver højere. Vi ved til gengæld fra flere undersøgelser, at kontrol hjælper. Det afgørende er risikoen for at blive opdaget, så hvis man for alvor vil ændre folks adfærd, så skal man have mere politi-kontrol.

Inger Marie Bernhoft
Seniorforsker, DTU Transport

Også Danske Motorcyklisters Råd påpeger i sit høringsvar, at de skærpede sanktioner ikke vurderes at have en væsentlig sikkerhedsmæssig effekt, hvis ikke overtrædelserne i højere grad bliver opdaget.

Alkolåse som straf 
En af lovforslagets nyskabende ideer er at indføre alkolåse som sanktion for bilister, der har fået frakendt deres kørekort efter spirituskørsel.

I grove tilfælde af sprituskørsel lægger forslaget op til, at alkolåse bliver obligatorisk efter den periode, hvor bilisten har fået frakendt kørekortet.

Den model undrer Rådet for Sikker Trafik, som hellere så, at man brugte alkolåsen på samme måde som i andre nordiske lande, hvor alkolåsen med succes bruges som alternativ i stedet for at få frakendt kørekortet. Det vil betyde, at de dømte bilister kan beholde deres job og deres mobilitet,  

"Det er vigtigt at få skabt incitament til at vælge alkolåsen," siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Også på DTU Transport undrer man sig over den valgte alkolås-model.
"Den foreslåede model er en forlængelse af sanktionen. Vi mener, at alkolåse skal tråde i stedet for frakendelsen, så man sikrer, at folk ikke bare fortsætter med at køre ulovligt, selv om de har fået frakendt kørekortet," siger Inger Marie Bernhoft, der påpeger, at alkolåsen skal følges op af behandling for alkoholmisbrug, hvis man skal have en effekt på længere sigt.

I høringsnotatet afviser Justitsministeriet imidlertid, at alkolås kan træde i stedet for frakendelsen af kørekortet i de grove sager, fordi "det vil sende et forkert signal i forhold til fædselsforseelsens grove karakter".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Rosbo

Fhv. kommunikationschef, VisitDenmark, fhv. direktør, Rådet for Sikker Trafik
Journalist (DJH 1990)









0:000:00