Ud med karakterbonus og ind med nyt retskrav: Folketinget lander ny universitetsaftale

AFTALE: En ny etårig overbygningsuddannelse dominerer ny universitetsaftale, som også afskaffer karakterbonus og udvider retskravet for bachelorer. Altinget gennemgår de centrale dele af aftalen.

"Der skal gøres op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet." 

Sådan lyder ambitionen i den aftale om fremtidens universitetsuddannelser, som alle Folketingets partier med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i spidsen kunne præsentere torsdag.

"Med den her aftale skaber vi mere fleksibilitet, fordi de studerende allerede fra næste sommer vil kunne gå ud og arbejde med en ret til at vende tilbage til kandidatuddannelsen," indledte Tommy Ahlers pressemødet torsdag. 

Og det er altså også det fleksibilitet som er blevet det dominerende tema i den politiske aftale, som alle Folketingets partier har indgået, og som nu udmønter udvalgsarbejdet om "bedre universitetsuddannelser".

Af de 27 punkter, Folketingets partier har kunnet enes om, handler kun et punkt om den tid, de studerende er på universitetet - det handler om studiemiljø.

En del af baggrunden for, at det er endt med "fleksible" uddannelser istedet for "bedre", er, at der kører et arbejde på bekendtgørelsesniveau.

En anden grund er, at partier som er modstandere af omprioriteringsbidraget, ikke kunne stå på mål for en aftale, der hedder noget med forbedringer i besparelsestider.

Kortere overbygning 
Et nyt forslag om at give universiteterne mulighed for at udbyde etårige overbygningsuddannelser dominerer aftaleteksten.

Den nye uddannelse er født med den implicitte finansministerielle ambition om et akademisk arbejdsmarked for bachelorer. Den dagsorden står ikke lige så højt på universiteternes ønskeliste, og idéen om den nye uddannelse er blevet modtaget med skepsis af universiteterne.

Derfor har partierne vurderet, at det kræver en økonomisk gulerod for rent faktisk at blive til andet end en teoretisk mulighed på et aftalepapir.

Aftalepartierne er derfor blevet enige om at løfte taxameteret for det nye udbud med 30 procent, ligesom de er enige om at give universiteterne en udviklingsbonus for at udbyde den nye uddannelse på 2 millioner per uddannelse.

En del af det økonomiske starttilskud skal bruges på at vejlede nye studerende om den nye uddannelse. Universiteterne skal redegøre for vejledningsindsatsen i forbindelse med tildelingen af tilskuddet. 

Den økonomiske gulerod for at udbyde de nye etårige overbygningsuddannelser var samtidig det, som forhindrede aftalepartierne i at lande aftalen for nogle uger siden, da midlerne blev inddraget i finanslovsforhandlingerne.

Uddannelsen er møntet på akademiske bachelorer og får navnet "master" på engelsk.

Dermed rører den ikke umiddelbart ved efteruddannelsesmarkedet for personer med en professionsbachelor. 

Udvidelse af retskravet
Aftalen slår samtidig den politiske enighed fast om at udvide retskravet til at gælde i tre år efter bacheloruddannelsens afslutning.

Med aftalen kommer der dog lidt flere detaljer på enigheden, og umiddelbart lægges der op til en udvidelse uden bindinger.

Der stilles altså ikke noget krav om, at de studerende foretager sig noget "fornuftigt" i den mellemliggende periode såsom beskæftigelse eller lignende. 

Der er dog indsat en bestemmelse om, at ministeren kan lave nye regler, som kræver dette, såfremt der måtte være tegn på uhensigtsmæssig adfærd hos de studerende.

Nye regler skal dog varsles i passende tid af hensyn til de studerendes retssikkerhed, hedder det i aftalen, hvori det indskærpes, at studerende, som har forladt universitetet med et ubetinget retskrav, ikke vil blive berørt.

Adgangsprøver kan erstatte karakterer
Der er også opnået enighed om, at det fremover skal være muligt at benytte nye adgangskrav i langt højere grad, end det tidligere har været tilfældet, også for kvote 1. 

Således kan optagelsesprøver anvendes som supplement til et krav om et bestemt karaktergennemsnit eller helt erstatte det. 

Muligheden for prøver kommer også til at gælde på kandidatuddannelserne, her er det dog stopprøver, som tages i forbindelse med studiestart. 

"Det skal give universiteterne mulighed for hurtigt at identificere og udskrive inaktive studerende med henblik på at kunne tilbyde studiepladser til andre kvalificerede ansøgere, som drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse," skriver Folketingets partier i aftaleteksten. 

Afskaffelse af 1,08 karakterbonussen
I løbet af sommeren forsvandt den politiske opbakning til karakterbonussen, altså ordningen om at man kan gange sit gennemsnit op med 1,08.

Ikke mindst viste en evaluering i 2017, at ordningen ikke havde virket, men Tommy Ahlers var også hurtigt ude og tage afstand fra den. "Ordningen er et udtryk for hurtighed, ikke faglighed," lød det blandt andet.

Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at ordførerne har kunnet enes om at sætte det sidste søm i bonussens ligkiste. 

Derimod bevares den anden mere fagligt begrundede karakterbonus. Læs mere her

Studiemiljø, erhvervskandidat mm.
Med aftalen kommer der også en række øvrige initiativer.

Erhvervskandidatordningen udvides, således at ministeren kan godkende yderligere 30 nye uddannelser – en væsentlig opjustering fra de nuværende 20. 

Den udvidelse kommer, uden at der er foretaget en evaluering af de nuværende udbud eller sågar en officiel opgørelse over søgningen til de første udbud.

Her viste en rundspørge, Altinget foretog i sommer, at det primært var hos revisorerne, at det nye udbud hittede, imens næsten alle de øvrige udbud var præget af en beskeden søgning. 

Samtidig indskærpes det, at universiteterne har et ansvar for at tage godt imod studerende og sikre et godt studiemiljø. Det konkretiseres dog ikke, hvordan eller i hvor høj grad dette skal ske.  

De øvrige initiativer i aftalen, som der ikke er landet en intern forståelse af endnu, lægges op til yderligere drøftelse i kredsen. 

Aftalen gælder i fem år og er forligsbelagt. Det vil således kræve alle Folketingets partier, hvis der skal justeres på aftalen. 

Få endnu flere kommentarer til aftalen og mere baggrund på Altinget: forskning.

Forrige artikel Alternativet skifter ud i toppen Alternativet skifter ud i toppen Næste artikel Rusland truer USA i EU-landet Cypern
Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.