Uddannelses-aktører: Fogh avlede kontrol og mistillid

Med den klare salut om rundkredspædagogik i folkeskolen i sin tale ved Folketingets åbning i oktober 2003 fik daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sendt et tydeligt signal om, at han ville en anden vej.

De faglige krav til eleverne var ifølge Fogh blevet svækket, og Pisa-undersøgelser havde understreget, at danske skoleelever læste og skrev langt dårligere end jævnaldrende i andre lande.

Det skulle der prompte laves om på med øget fokus på den faglige og målbare viden. Så ind med test og kontrolsystemer, der kunne styre, at eleverne lærte det, de skulle, og ud med "hvad synes du selv"-pædagogikken. 

Foghs koncept var kontrol
Men den udvikling har hverken gavnet eleverne eller det danske samfund, og især Foghs konktraktpolitik har skadet uddannelsessystemet, mener blandt andre Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Vi befinder os i et bureaukratisk helvede, og det er ved at tage pippet fra os. På det felt er der sket noget med Fogh-regeringen, og perioden med Fogh som statsminister har helt klart været mere baseret på mistillid end på tillid.

Laust Joen Jakobsen
Formand for professionshøjskolerne

"Anders Fogh Rasmussen var hurtig til at signalere, at der skulle ske markante ændringer med skolen. Men facit var givet på forhånd, for den dialog og samarbejde, der tidligere havde været på skoleområdet, blev afmonteret. Ingen blev taget med på råd, for Fogh havde lavet en kontrakt med vælgerne, og så skulle det være på den måde - uanset hvad. Hele hans koncept var baseret på kontrol, og her ligger det afgørende skifte," siger Anders Bondo Christensen til Altinget.dk.

Skiftet skete især efter, at Bertel Haarder blev minister i 2005, mener Anders Bondo.

"Nu bryster regeringen sig af bedre resultater i læsning, men resultaterne er opnået inden Foghs tid. Og skolepolitikken ligger lidt i ruiner med de nationale test, der aldrig er kommet i gang, og en Skolestyrelse, der aldrig har fundet sine ben," siger lærerformanden.

Formanden for Skolelederne, Anders Balle, mener også, at Anders Fogh Rasmussen startede sin regeringstid med at nedgøre folkeskolen.

"Det fulgte han så op på ved at indføre kontrol, test og holde skolen i en ekstrem kort snor. Men økonomien har været stagnerende i hele hans periode, skolerne er forfaldet, og flere kommuner er nu nede på ministeriets minimumstimetal i stedet for det vejledende, og det skyldes den stramme økonomi. Derfor har det knebet med sammenhængen mellem regeringens ambitioner og økonomien," siger Anders Balle.

"Og det højere fokus på det traditionelt faglige og de målbare ting har ikke rykket os i den rigtige retning i forhold til at nå målet om 95 procent af unge med en ungdomsuddannelse. Tværtimod er det gået det forkerte vej," siger Anders Balle, der også hæfter sig ved, at læreruddannelsen har oplevet et markant fald i ansøgere med Fogh som statsminister.

"Vi befinder os i et bureaukratisk helvede"
Det kan Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolerne, tale med om. Selv om han roser Anders Fogh-regeringen for netop at prioritere professionsuddannelser som eksempelvis lærer ved at lave de større og bedre enheder som professionshøjskolerne, har det knebet med indholdet.

"De gode rammer som professionshøjskolerne er ikke nok, for Fogh-regeringen har glemt at putte indhold i. Vi mangler penge, og vi mangler i den grad positive signaler fra regeringen, så reelt har man overset velfærdsuddannelserne," siger Laust Joen Jakobsen.

Også han har oplevet et skifte i regeringens trang til at kontrollere. Som rektor for Professionshøjskolen København har han netop oplevet at skulle bruge 800 timer - et halvt årsværk - på at besvare en enkelt undersøgelse om mere ambitiøs it.

"Vi befinder os i et bureaukratisk helvede. Vi bliver tæppebombet med forespørgsler, og det er ved at tage pippet fra os. På det felt er der sket noget med Fogh-regeringen, og perioden med Fogh som statsminister har helt klart været mere baseret på mistillid end på tillid," siger Laust Joen Jakobsen.

Effektivisering efter sovjetisk manér
Ifølge Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler, har erhvervsskolerne oplevet en regering, der har fokuseret på at måle og veje uddannelserne på en meget amatøragtig måde.

"Regeringen har udtænkt nogle effektiviseringer, og det har man så ført ud i livet, uanset om det kunne lade sig gøre eller ej. Jeg oplever ikke, at regeringen har været i kontakt med uddannelsessystemet for i samarbejde at udvikle skolerne, og regeringen har efter min mening haft den tilgang, at da sektoren nok ikke gad at effektivisere, måtte man hellere presse det ned over hovederne på dem efter bedste sovjetiske maner," siger Peter Amstrup.

På gymnasieområdet har skolernes overgang til selveje og den store gymnasiereform fra 2003 været de største bedrifter med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Men også her har hans koncept betydet mere kontrol, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.

"Regeringen ville decentralisering, men skolerne har oplevet det modsatte, nemlig en markant centralisering med en byge af statslige dokumentations- og kontrolkrav, besparelser og pres for fusioner. Regeringen markerede fra starten høje ambitioner med 95-procentsmålet. Men der har desværre ikke været sammenhæng mellem de erklærede mål og den økonomi og lovgivning, som har præget regeringsperioden," siger Gorm Leschly.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, hæfter sig dog ved, at ændringerne har forberedt gymnasiet til det 21. århundrede.

"Indholdet i gymnasiet er langt bedre end tidligere og passer bedre til nutiden. Det er blevet ydeligt, at der er en sammenhæng mellem fagene, for viden ligger ikke i fagbokse, men på tværs. Kig på eksempelvis nanoteknologi og bioteknologi, hvor forskningen finder de nye resultater ved at kigge på tværs," siger Peter Kuhlman.

Skolen skal ikke være det nye sundhedsområde
Med Lars Løkke Rasmussen (V) som ny statsminister er håbet om en ny frisk start mest fremtrædende, men frygten for yderligere pres på uddannelserne lurer.

"Lars Løkke Rasmussen har en forkærlighed for privatisering og har vist det på især hospitalsområdet. Derfor frygter jeg, at han udsulter folkeskolen endnu mere og giver bedre vilkår til privatskolerne, som han har givet ekstra penge til privathospitalerne," siger Anders Balle.

Samme holding har Anders Bondo Christensen.

"Vi skal ikke være den nye sundhedsområde, for det vil ødelægge den danske folkeskole. Vi skal selvfølgelig beholde privatskolerne, men vi skal ikke drive skolerne for profittens skyld. Desuden håber jeg, at Løkke vil inddrage de folk, der ved noget på området. Den demokratiske tradition er ikke bare at kunne tælle til 90 mandater, men at kunne inddrage alle interessenter og så mange politikere som muligt," siger Anders Bondo.

Mere medbestemmelse er også ønsket fra gymnasierne.

"Lars Løkkes største udfordring er 95-procent-målsætningen. Det bliver vi nødt til at finde en løsning på sammen. Lige nu går det den forkerte vej og har gjort det, siden Fogh trådte til. Derfor bør Løkke nedsætte en uddannelseskommission, der skal kigge på det problem," siger Peter Kuhlman.

Måske ny undervisningsminister
Og måske skal dette arbejde ske med en anden undervisningsminister.

"Jeg synes, at regeringen trænger til noget dynamik. Der burde sættes lidt mere fut i arbejdet for, hvad den vil fremover. Men det er jo selvfølgelig op til Lars Løkke om, hvorvidt det skal betyde en udskiftning på ministerposten," siger Laust Joen Jakobsen.