Uden karensregler vil forargelsen over politikeres og embedsmænds jobskifte fortsætte

Nick Hækkerups skift fra Justitsministeriet til direktør for Bryggeriforeningen har fået debatten om 'svingdøren' fra toppolitik til privat lobbyisme til at blusse op igen.

En debat, som også denne gang er præget af indædt forargelse over, at en toppolitiker kunne få lyst til at prøve noget andet end politik. Og det på trods af, at der fra mange af de samme ofte lyder kritik af, at vores politikere ikke har været ude og prøve, hvordan verden er uden for politik.

Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at vi ikke har generelle regler for, hvordan politikere og topembedsmænd kan skifte til den private sektor.

Det har man blandt mange andre steder i Norge, Sverige, Tyskland, EU og USA. Så længe vi ingen klare, generelle regler har på området, vil den nuværende destruktive debat, som vi netop har set, fortsætte og intensiveres i takt med, at flere og flere politikere skifter spor.

Karrierevejene for toppolitikere desværre så begrænsede, at mange politikere sidder fast i politik alt for længe

Benny Damsgaard

Dermed ikke sagt at for eksempel karensregler vil kunne fjerne forargelsen og mistænkeliggørelsen helt. Den vil altid være der på sociale medier og i Ekstra Bladets spalter. Men regler vil kunne mindske kraften i argumenterne og forhåbentligt gøre det mere legitimt for politikere at skifte spor.

I dag er karrierevejene for toppolitikere desværre så begrænsede, at mange politikere sidder fast i politik alt for længe. 

En debat om regler for 'svingdøren', som udelukkende fokuserer på politikere, giver imidlertid ikke mening. Til forskel fra hvad mange tror, er det nemlig fra embedsværket, at hovedparten af dem, der skifter til topjobbene i dansk lobbyisme, kommer.

Den mest udbredte form for regulering af politikeres og embedsmænds skifte er såkaldte karensregler. Karensregler indebærer, at der skal gå en periode på for eksempelvis et halvt år, inden man kan skifte fra en rolle som aktiv politiker eller topembedsmand til et job, hvor formålet er at påvirke ens tidligere kollegaer.

Argumentet for karensregler er, at det mindsker risikoen for, at man som forhenværende politiker eller embedsmand kan bruge den aktuelle viden, som man tager med sig fra ens nuværende position, til at give ens nye arbejdsgiver en unfair fordel.

Det er en ordning, der meget minder om det, man i den private sektor kender som konkurrenceklausuler. De forhindrer, at man ikke direkte kan skifte til en konkurrent og her udnytte aktuel viden om ens tidligere arbejdsplads.

Jeg skriver bevidst ”generelle” karensregler. Til forskel fra hvad mange tror, så eksisterer der nemlig allerede karensregler på et enkelt område herhjemme, når det kommer til embedsmænd.

Når man ser på den omtale som politikeres jobskifte får, skulle man tro, at der var tale om noget, der sker hele tiden. Det er dog ikke tilfældet

Benny Damsgaard

Det er i dag ikke tilladt for embedsmænd i Finanstilsynet at skifte direkte til den finansielle sektor.

Ovenpå alle sagerne om hvidvask, finansiel kriminalitet og Ulrik Nødgaards skifte fra stillingen som direktør for Finanstilsynet til bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, blev der i januar 2021 indgået en aftale mellem Finanstilsynet og Djøf om en nedkølingsperiode for medarbejdere, der ønsker at skifte til den finansielle sektor.

Finanstilsynets direktion er med den nye aftale omfattet af en afkølingsperiode på seks måneder. Underdirektører har en tre måneders karensperiode, og for kontorchefer er det to måneder.

Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at finansområdet er helt ekstraordinært, men der er meget, der tyder på, at problemstillingen er den samme på andre områder. Til sammenligning med Ulrik Nødgaards skifte til Finans Danmark, så skiftede den tidligere forsvarschef, Bjørn Bisserup, for eksempel i 2020 direkte fra posten som forsvarschef til lobbybureauet Rud Pedersen, hvor han i dag er ansvarlig for deres forsvarsafdeling.

Når man ser på den omtale som politikeres jobskifte får, skulle man tro, at der var tale om noget, der sker hele tiden. Det er dog ikke tilfældet. I hvert fald ikke hvis man ser historisk på det.

En opgørelse fra 2017 over, hvor mange politikere, der er skiftet til lobby, viser, at kun to procent af de danske folketingsmedlemmer (24 medlemmer i alt), som stoppede i politik i perioden mellem 1981 til 2015, skiftede til rollen som lobbyist.

Der er ikke lavet decideret forskning på udviklingen siden 2017, men noget kunne tyde på, at antallet af politikere, der skifter til lobby, er steget de senere år. Altinget har således i forbindelse med Hækkerups afgang lavet en opgørelse over de toppolitikere, der er skiftet til topposter uden for politik de seneste ti år.