Analyse af 
Rikke Brøndum

Udsigt til revner i S-regeringens lange romance med fagbevægelsen

For første gang i to og et halvt år er der udsigt til en større kurre på tråden mellem regeringen og fagbevægelsen.

I modsætning til sin forgænger Helle Thorning-Schmidt har Mette Frederiksens regering lagt sig tæt på fagbevægelsen i den økonomiske politik. Nu er der dog udsigt til buler på vejen. 
I modsætning til sin forgænger Helle Thorning-Schmidt har Mette Frederiksens regering lagt sig tæt på fagbevægelsen i den økonomiske politik. Nu er der dog udsigt til buler på vejen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Forholdet mellem Mette Frederiksens regering og fagbevægelsen har hidtil været gnidningsfrit.

Først kom det midlertidige børnetilskud til kontanthjælpsmodtagere. Så fik fagbevægelsen sin Arne-pension, efterfulgt af millioner til efteruddannelse af faglærte.

Men stemning kan snart gå fra sød til bitter. 

Årsagen er naturligvis de aktuelle forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft uden for EU, hvor finansminister Nicolai Wammen er under pres fra ikke mindst Radikale, om at sænke beløbsgrænsen - altså det beløb, en udlænding skal tjene om året for at få opholdstilladelse - fra 445.000 kr. til 360.000 kr.

Her forsøger finansministeren at få sit støtteparti overtalt til at dreje på andre håndtag for at få flere hænder, eksempelvis positivlisten for faglærte. Præcis som fagbevægelsen har slået på tromme for for det sidste halve år.

Hjerteblodet 

Spørgsmålet om beløbsgrænsen rammer da også lige ind i DNA'et hos de fag- og ufaglærte, der sætter lighedstegn mellem en lavere grænse og løndumping. Risikoen for underbetalte udlændinge er nok den sag, som i størst grad kan samle en ellers på flere måder fragmenteret fagbevægelse, der fortsat kæmper med medlemsflugt.

I FH og særligt 3F er historier om kinesiske kokke, der snyder med ordningen og bor under vasken på københavnske restauranter, det klareste skræmme-eksempel.

Ekstra pres fra det kommunale bagland

Set fra FH's kontor på Islands Brygge ville regeringen som udgangspunkt vinde stemmer på at stå fast i stedet for at bukke under fra det radikale pres. Havde det ikke været for minksagen, kunne regeringen tilmed overveje at tage et folketingsvalg på spørgsmålet, lyder analysen. 

Men begge parter er godt klar over, at pilen lige nu peger den stik modsatte vej. 
Ikke bare på grund af statsministerens minksag og et rekordhøjt antal ubesatte stillinger, men også fordi det ikke længere kun er Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, der efterlyser hænder, men også hele sundhedsområdet i det offentlige.

Når selv den socialdemokratiske KL-formand Jacob Bundsgaard advarer om et kollaps i ældreplejen uden mere udenlandsk arbejdskraft, er det vand på arbejdsgivernes mølle. Beskæftigelsesministerens trepartsaftale om arbejdskraft i efteråret tog end ikke brodden af presset. 

Kampen om dagpengene

Derfor har man også hevet det tunge skyts frem med Claus Jensen, formand for Dansk Metal, som før jul åbnede døren på klem for at justere beløbsordningen og efterfølgende afleverede sit modkrav om at hæve dagpengene i onsdagens Jyllands-Posten.

Netop et lignende forslag havde regeringen med i sit reformudspil i september. Men selv hvis de Radikale skulle lægge mandater til en højere dagpengesats, er finansieringen af forslaget usikker. Regeringen vil nemlig betale det ved at skære i selv samme sats for nyuddannede, og det er ikke nemt at sluge for støttepartiet.

Ikke desto mindre sætter fagbevægelsen lige nu sin lid til dagpengeforbedringer som led i en aftale om flere hænder. Analysen er, at radikale vælgere også ønsker en højere kompensationsgrad, hvis de bliver ledige. Og så er håbet ellers, at det martrede Dansk Folkeparti vil komme på banen med sin modstand mod at sænke beløbsgrænsen.  

Bliver grænsen sænket uden lovning om højere dagpenge, vil det udløse det et ramaskrig og skuffelse blandt fagforeningernes medlemmer, som leder tankerne hen på reaktionerne på Thorning-regeringens reformer af efterlønnen og dagpengeperioden.

Udfaldet af finansministerens forhandlinger er endnu usikkert. Men med udsigt til andre kommende slag om blandt andet nyttejob til ledige indvandrere, kan Mette Frederiksens regering og fagbevægelsens kernetropper let få behov for parterapi i foråret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00