Efter aftale med den ukrainske ambassadør i Danmark taler den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj til Folketingets medlemmer og den danske befolkning på en direkte videoforbindelse tirsdag den 29. marts klokken 12.30.
Præsidenten vil give en orientering om situationen i Ukraine og takke det danske folk for den støtte, som er blevet vist hans land.
Mødet finder sted i Landstingssalen, hvor folketingsmedlemmerne overværer den ukrainske præsidents videotransmitterede tale via storskærm, oplyser Folketinget.
Præsidenten vil tale på ukrainsk, og talen vil blive oversat simultant.
Videomødet kan følges på Folketingets TV-kanal og Folketingets hjemmeside.
Da forholdene i Ukraine kan ændre sig med kort varsel, er der en vis usikkerhed om arrangementet. Det kan således blive nødvendigt at ændre eller aflyse mødet med kort varsel, betones det.
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































