Ulla og Pia blev ofre for folkekirkens "mobbespil". De frygter nu, at ny undersøgelse om dårligt arbejdsmiljø bliver en syltekrukke

En stor undersøgelse skal kortlægge dårligt arbejdsmiljø i folkekirken. To tidligere ansatte mener dog, at der skal mere drastiske tiltag til. De tegner et billede af en institution, hvor ledelse er et fremmedord.

Pia Dahl (til venstre) og Ulla Laage (til højre) har begge haft dårlige oplevelser som ansatte i folkekirken. En professor i offentlig ledelse fastslår, at arbejdsmiljøet i folkekirken er værre end nogle som helst andre steder i den offentlige sektor.
Pia Dahl (til venstre) og Ulla Laage (til højre) har begge haft dårlige oplevelser som ansatte i folkekirken. En professor i offentlig ledelse fastslår, at arbejdsmiljøet i folkekirken er værre end nogle som helst andre steder i den offentlige sektor.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Peter Ingemann Nielsen

Ulla Laage startede sin karriere i folkekirken som en internationalt anerkendt klokkenist.

Hun forlod folkekirken med en middelsvær depression og ptsd.

Historien om, hvordan dårligt arbejdsmiljø i kirken gradvist nedbrød Ulla Laages psykiske helbred, står langt fra alene.

Adskillige præster, menighedsrådsmedlemmer og kirkeligt ansatte har igennem flere år råbt op om et betændt miljø at arbejde i.

Og beretninger om mobning, chikane og krænkelser kommer fortsat for dagens lys.

De mange mediehistorier tegner et billede af en institution, hvor sakramenter, evangelier og liturgier er vigtigere end ansvarlig ledelse.

Nu skal en omfattende undersøgelse kortlægge, hvor massivt problemet er. Samtlige af folkekirkens 15.000 ansatte er blevet bedt om at fortælle om deres arbejdsforhold.

Flere peger dog på, at endnu en arbejdsmiljøundersøgelse ikke er løsningen.

I stedet er der brug for et opgør med en gammel struktur, der er skyld i uklare ledelsesforhold og en massiv ansvarsfralæggelse, lyder det fra ekspert.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00