Forening før samråd med Astrid Krag: Få nu styrket udsattes retssikkerhed

Af Janus Tarp 
Formand, Ulykkespatientforeningen

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skal i den kommende tid deltage i ikke mindre end to samråd – samråd, der på den ene eller anden måde handler om udsatte borgeres retssikkerhed, altså blandt andet mennesker med handicap.

På samrådene skal ministeren både forholde sig til Ankestyrelsens afgørelser, og hvorvidt Ankestyrelsen måske i sidste ende med sine principafgørelser bliver en politiserende institution fremfor at være en uvildig og faglig stærk institution, som udsatte borgere altid i sidste ende kan rette henvendelse til for at få afprøvet deres sag.

Men der er brug for en faglig stærk og uafhængig ankestyrelse, for retssikkerheden halter desværre på mange områder, hvilket især samråd nummer to sætter en tyk streg under.

Samrådet, der er indkaldt af handicapordførerne Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Karina Adsbøl (DF), handler om, hvorvidt der er et "tilstrækkeligt retssikkerhedsmæssigt niveau, som sikrer borgerne korrekte og hurtige afgørelser i ankesystemet og den rette godtgørelse, hvis en borger har haft ekstraudgifter, som følge af de sociale myndigheders lange svarfrister, forkerte afgørelser eller forsinkelse i at efterleve Ankestyrelsens afgørelser".

Tilliden er under pres
Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen er en forudsætning, hvis livet med et handicap skal blive velfungerende på centrale områder som adgang til hjælpemidler, dækning af merudgifter og muligheden for beskæftigelse.

I fremtiden skal der ikke være mulighed for, at kommunerne kan få en økonomisk fordel ved at trække en afgørelse i langdrag eller ved at agere på kanten af reglerne.

Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Desværre tyder undersøgelser på, at tilliden er under pres, og at kommunerne ikke overholder gældende regler. 40 procent af vores medlemmer føler således ikke, at de får relevant rådgivning af deres sagsbehandler, og halvdelen søger uvildig rådgivning inden et møde med kommunen. Det kan være via vores forenings socialrådgivere, private socialrådgivere eller advokater.

Konkret oplever vores medlemmer og andre med fysiske funktionsnedsættelser typisk følgende problemer: Manglende indflydelse på den hjælp, som tildeles, en meget lang sagsbehandlingsproces, at hjælpen kommer for sent (for hver fjerde er hjælpen så forsinket, at det volder praktiske problemer), mange sagsbehandlere (gennemsnitligt fire til seks forskellige) og manglende sammenhæng i indsatsen, dårlig kommunikation og manglende viden om specifikke funktionsnedsættelser og manglende forståelse for dem, som ikke umiddelbart kan ses.

Alt for mange fejl i sagsbehandlingen
Godt 40 procent af de borgere, der klagede til Ankestyrelsen i 2019, fik medhold i deres klage, og halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet viste sig at være berettigede. Det tyder på, at kommunerne ikke kan følge med, og at de laver for mange fejl.

Faktum er i hvert fald, at borgerne ikke kan forvente godtgørelse, hvis kommunerne laver en fejl. Det underminerer tiltroen til vores system, der jo ellers netop er sat i verden for at sikre, at alle kan leve et godt og værdigt liv.

Vi burde have et system, hvor man som borger kan være sikker på en korrekt og hurtig afgørelse, både i kommunens regi, den eventuelle efterfølgende behandling i Ankestyrelsen ved uenighed og kommunernes efterlevelse af styrelsens afgørelser.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere i december 2017 påpeget, at der er behov for at forbedre retssikkerheden for personer med handicap i den kommunale sagsbehandling. Ud over den høje omgørelsesprocent fremhæver instituttet også kommunernes manglende overholdelse af klagesystemets afgørelser som problematisk.

Ansæt borgerrådgivere i kommunerne
Ulykkespatientforeningen foreslår, at vi får gjort op med det nuværende system og får genskabt tilliden til systemet og dermed i sidste ende får styrket retssikkerheden.

En væsentlig brik vil her være, at alle kommuner får en borgerrådgiver, som kan agere uafhængigt af kommunens forvaltninger og bistå med tilsyns- og kontrolfunktioner. Det kan være med til at sikre, at kommunerne lever op til reglerne.

I fremtiden skal der ikke være mulighed for, at kommunerne kan få en økonomisk fordel ved at trække en afgørelse i langdrag eller ved at agere på kanten af reglerne. Lider borgeren et økonomisk tab eller tab af livskvalitet ved, at kommunen trækker en afgørelse i langdrag, bør borgeren kompenseres.

Det vil formentlig også være med til at sikre, at kommunerne reagerer på Ankestyrelsens afgørelser. En løsning være faste rammer for, hvor lang tid sagerne må være om at blive behandlet hos myndighederne.