Ung hjemløs: Jeg hverken drikker eller tager stoffer – men de høje boligpriser tvinger mig til at bo på herberg

På Boligportal.dk er den billigste étværelses lejlighed i København opført til 8.200 kroner om måneden for blot 28 kvadratmeter – et beløb, der ligger langt over grundsatsen for kontanthjælp.

Samtidig er den gennemsnitlige husleje i København, hvor andelen af hjemløse er højest, 1.991 kroner per kvadratmeter. Det viser tydeligt, at de nuværende boligpriser presser unge borgere ud i hjemløshed.

Ikke plads på herberget

Hvert år står Danmarks unge over for store livsbegivenheder: De skal starte i et nyt job, flytte til en ny by eller begynde på et studie eller i skole.

Vigtige skridt, der vækker både spænding, nervøsitet og optimisme. Alligevel møder mange unge et afgørende hinder: boligen.

Boligmarkedet i dag er så dyrt og utilgængeligt, at selv helt almindelige unge risikerer at ende uden tag over hovedet.

Alvin Lindø
Hjemløs og beboerrepræsentant, Ungeherberget Sporsløjfen

De oplever, at deres økonomi, som typisk er en gennemsnitlig løn eller en kommunal ydelse, ikke rækker til at betale husleje.

I hvert fald ikke, hvis der også skal være råd til mad på bordet. Mange står derfor på bar bund og ender som sofasurfere eller på et herberg.

Det kan lyde som en tragedie, men for mange unge er det den barske virkelighed. Herbergerne har fuld belægning og lange ventelister, mens boligpriserne ubønhørligt stiger.

Resultatet er, at de unge har svært ved at se en vej ud af hjemløsheden. På ungeherberget Hellebro står alene flere hundrede unge i kø til blot 57 pladser.

Samtidig er studie- og ungdomsboliger blevet for dyre, mistrivslen og mentalt helbred blandt unge er alarmerende, psykiatrien er presset i bund, og antallet af usynlige hjemløse – de såkaldte sofasurfere, der på skift overnatter hos venner, familie eller bekendte – vokser markant.

Problemet er altså ikke, at de unge mangler vilje, evner eller ansvarsfølelse – mange arbejder eller studerer fuldtid på trods af deres sociale udfordringer.

Men boligmarkedet i dag er så dyrt og utilgængeligt, at selv helt almindelige unge risikerer at ende uden tag over hovedet.

Når herbergerne er fyldte, ventelisterne vokser, og huslejeniveauet langt overstiger unges økonomiske råderum, efterlades de uden reelle muligheder for at skabe en stabil hverdag.

Fra værelset i Sydhavnen til gaden

Jeg kom selv til København som helt ung, fuld af spænding over et nyt arbejde. Jeg fandt et lille værelse i Sydhavnen, og selv om der ikke var mange penge tilbage efter huslejen, havde jeg i det mindste et sted at bo.

Jeg har selv boet på herberg i i alt ti måneder, og det er langt fra usædvanligt at bo endnu længere.

Alvin Lindø
Hjemløs og beboerrepræsentant, Ungeherberget Sporsløjfen

Det ændrede sig, da jeg blev syg og mistede arbejdet. Pludselig var huslejen langt højere end det beløb, jeg havde på kontoen, og efter blot en måned blev jeg smidt ud af min udlejer.

Der var ingen andre boliger inden for mit budget, og jeg blev tvunget til at sove på gaden, indtil jeg fik en plads på et herberg.

Efter en periode på herberg begyndte jeg at studere og fik en studiebolig i Roskilde. Den var stadig dyr, og jeg havde konstant for lidt penge til mad og andre nødvendigheder.

Samtidig var boligen kun tilknyttet mit studie, så da jeg måtte stoppe på det, stod jeg igen uden tag over hovedet – og med boligpriser langt over, hvad jeg kunne betale. For anden gang i mit liv endte jeg derfor på et herberg, og jeg er stadig ikke kommet videre.

Det er stadig muligt at komme på akutlisten i sin hjemkommune, få anvist en kommunal bolig eller skrive sig op hos boligselskaber, men boligerne er enten for dyre, uegnede eller alt for få.

Hellebro hjælper de unge med boligsøgning, men der kan gå lang tid, før det lykkes. Foreningen Hellebro vurderer, at en bolig, som udsatte unge uden netværk reelt kan betale, højst må koste 3.500 kroner i husleje om måneden.

Sammenligner vi dette med den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København, svarer det til en bolig på blot 1,75 kvadratmeter.

Brug for kommunerne

Vi har brug for hjælp fra kommunerne. Folketinget fastsætter vores ydelser, men kommunerne har fortsat ansvaret for boliganvisning, midlertidige boliger og den lokale boligpolitik.

Uden deres indsats har vi ingen vej ud af hjemløsheden. 

I gennemsnit koster det samfundet 50.000 kroner om måneden at have én person på herberg. De første tre måneder dækker staten halvdelen, men derefter påhviler hele udgiften kommunen.

Jeg har selv boet på herberg i i alt ti måneder, og det er langt fra usædvanligt at bo endnu længere. For der findes ganske enkelt ingen boliger, vi har råd til.

Forestil jer, hvor meget kommunerne kunne spare ved at satse på flere rimelige boliger målrettet unge hjemløse.

Vi ønsker at flytte ud, skabe stabilitet og bidrage til samfundet – vi håber blot, at kommunen vil give os muligheden.