Ung socialdemokratisk kandidat: For flydende folkeskole udfordrer drengene

Drengene sakker bagud i folkeskolen, når grænserne mellem fagene udviskes, de praktiske fag nedprioriteres, og kravene og karaktererne bliver færre, mener Frederik Vad. "Jo mere vi går op i, at tolvtalseleverne ikke må føle et pres, jo mere tror jeg, vi glemmer nogle af de her knægte."

Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Folkeskolen skal have flere mænd og mere praksisfaglighed, hvis ikke drengene i fremtiden skal halte endnu mere efter pigerne.

De mener Frederik Vad, der indtil var nyligt var forbundsformand i Dansk Socialdemokratisk Ungdom. Nu stiller han op til Folketinget for moderpartiet. 

”Det er meget ærgerligt,” siger han om den stigende forskel mellem drenge og pigers karaktergennemsnit i uddannelsessystemet. 

Vi ved, at rigtig mange drenge har brug for klare strukturer, de har brug for helt konkret at vide, hvad skal det her klasserum bruges til, hvad skal det her fag bruges til

Frederik Vad, socialdemokratisk folketingskandidat

For drengene har langt sværere ved at få høje karakterer i folkeskolen end pigerne, og den forskel fortsætter ind på gymnasierne.

Faktisk er karakterforskellen mellem kønnene i gymnasierne firedoblet siden 2005, viser en nylig analyse fra DE.

På Christiansborg er man opmærksom på tendensen. En ekspertgruppe skal se på årsagerne og komme med bud på, hvordan man kommer udviklingen til livs.

Frederik Vad kæder tendensen direkte sammen med, at folkeskolen har haft for stort fokus på at forberede til akademiske uddannelser. Han mener, vi skal skrue ned for 00’er-tankengangen om, at det handler om at være kreativ og finde løsninger på tværs af fagligheder. 

Mange drenge har nemlig svært ved de flydende faggrænser. Og så kunne de have godt af en styrket praksisfaglighed i folkeskolen:

”Der er bare rigtig mange fyre, der bliver tabt,” siger han.

”Vi har brug for flere, der kan klædes på til at kunne udføre en bestemt funktion. Men det er jo ikke det, vi klæder folk på til i skolen,” siger han.

Den flydende folkeskole

Socialdemokraten peger på en folkeskole, som ifølge ham bliver mere og mere flydende, teoretisk, tværfaglig og fokuseret på at nedbryde strukturer. Det er ikke nødvendigvis til det gode for mange drenge:

”Vi ved, at rigtig mange drenge har brug for klare strukturer. De har brug for helt konkret at vide, hvad skal det her klasserum bruges til, hvad skal det her fag bruges til,” siger Vad.

Han stiller også spørgsmålstegn ved, om opgøret med karakterer og test i virkeligheden gør nogle grupper af elever en bjørnetjeneste:

”Mange af de her drenges forældre har brug for hurtigt at blive klar over, hvor vores deres barn ligger fagligt.”

Hvis karakterer og tests afløses af lange skrivelser fra læreren eller af samtaler, så tror jeg bare - lidt groft sagt - at nogen godt kan skride i svinget

Frederik Vad, socialdemokratisk folketingskandidat

”En meget stor barriere i uddannelsessystemet er menneskers forskellige muligheder og evner for at forstå og gennemskue sociale koder. Hvis tingene bliver mindre og mindre firkantede og mere og mere flydende, og hvis karakterer og tests afløses af lange skrivelser fra læreren eller af samtaler, så tror jeg bare - lidt groft sagt - at nogen godt kan skride i svinget,” siger han.

Det er ellers en pointe hos mange stemmer i debatten, at de unges stigende mistrivsel blandt andet skal bekæmpes ved at skrue ned for krav, test og karakterer. Men Frederik Vad mener, at det kan komme til at gå ud over drengene:

”Jo mere flydende vi gør skolen, og jo mere vi går op i, at tolvtalseleverne ikke må føle et pres, jo mere tror jeg, vi glemmer nogle af de her knægte,” siger han.

Mere maskulinitet?

Frederik Vad har også en række forslag til, hvordan man kan komme drengene mere i møde i folkeskolen. Folkeskolen kunne godt bruge lidt mere maskulinitet, og for ham hænger det tæt sammen med en større praksisfaglighed:

"De boglige fag er blevet ophøjet, og de foregår siddende foran tavlen, hvor man et langt stykke hen ad vejen skal lytte," siger han.

"Træsløjd er blevet gjort til håndværk og design, og den udvikling har vi set på mange områder.” 

Jo mere vi går op i, at tolvtalseleverne ikke må føle et pres, jo mere tror jeg, vi glemmer nogle af de her knægte

Frederik Vad, socialdemokratisk folketingskandidat

Han mener, at en større del af lærerne i folkeskolen bør have en faglært baggrund. Og det bør være flere mænd i klasselokalerne:

"Jeg synes, der er for få mandlige undervisere i skolen og for få med anden baggrund end skolelærer. Man burde få nogle flere med en erhvervsfaglig baggrund ind - især i nogle af de praktisk fag - for at skabe nogle forbilleder, men også nogle ambassadører for en anden type faglighed og en anden type uddannelsesrejse, end den de fleste voksne i skolen har været på," siger Vad.

Politiske tiltag implementeres ikke

Men inden man går i gang med en masse nye tiltag, kunne man begynde med at implementere de politiske beslutninger, der allerede er truffet. 

Det mener Frederik Vad nemlig ikke, at man har gjort i høj nok grad rundt omkring på landets skoler:

"Der er jo blevet vedtaget alt muligt, men det er som om, der ofte sker et eller andet, når det handler om folkeskolen. Der er rigtig meget af det, som Folketinget beslutter, som ikke implementeres, og det gør det sværere at evaluere på, om de ting egentlig fungerer, som man sætte i søen, hvis ikke det bliver fulgt til dørs," siger han.  

Vil aktørerne gerne have en mere praktisk skole og mere praksisfaglighed ind i undervisningen? Det kan jeg godt blive i tvivl om

Frederik Vad, socialdemokratisk folketingskandidat

Han peger på aftalen om praksisfaglighed i folkeskolen under VLAK-regeringen, som et eksempel på dette. Aftalen indeholdt bland andet en ny praktisk projektopgave for 8.-9. klasserne: 

"Man skal lede længe efter skoler, der egentlig har implementeret noget af det. Så jeg kan altså godt blive lidt i tvivl om hvorvidt, der egentlig er opbakning til at løse det her problem. Altså vil aktørerne gerne have en mere praktisk skole og mere praksisfaglighed ind i undervisningen? Det kan jeg godt blive i tvivl om, " siger han.

På mandag bringer vi Konservativ Ungdoms formand, Christian Vigilius' refleksioner over karaktererforskellene mellem drenge og piger i uddannelsessystemet.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Vad Nielsen

MF (S)
BA i arbejdslivsstudier og journalistik (RUC)