
Foto: Kenny Holston/AFP/Ritzau Scanpix
Det kom ikke som en overraskelse, at Trump ville bruge sin første State of the Union-tale i sin anden præsidentperiode til at gå til angreb. Det har til alle tider været hans stil at angribe, når han føler sig sårbar, og sjældent har Trump har haft så mange udfordringer som nu.
Afsløringer fra Epstein-sagen vælter stadig frem, Højesteret har lige underkendt hans toldpolitik, og det amerikanske folk kæmper med at få hverdagens økonomi til at hænge sammen. Alt dette afspejles i Trumps faldende popularitet i meningsmålingerne.
Men man fornemmede det ikke i Trumps tale i nat. Her blev vi præsenteret for et USA i en ny guldalder med Trump som almægtig statsmand, der ene mand har genoprettet USA's velstand og anseelse som supermagt.
Trumps tale var en vaskeægte Trump-klassiker: retorisk aggressiv og bombastisk i sine påstande om USA’s overlegenhed.
Anne Mørk
Ph.d. i amerikanske studier
Trump holdt sig ikke tilbage med sine påstande om, at han har reddet USA, og at Højesteret og Kongressen blot kan overlade beslutningerne til den store leder i Det Hvide Hus.
På den måde var talen en vaskeægte Trump-klassiker: retorisk aggressiv og bombastisk i sine påstande om USA’s overlegenhed.
Ifølge Trump selv har han formået – på kun ét år i embedet – at udrette skaderne fra Joe Bidens år som præsident.
For at citere ham: “What a difference a president makes.”
Skel mellem virkelighed og selvopfattelse
Trump talte om korruption og svindel, fra somaliske immigranter til store virksomheder og Demokrater i Kongressen, men undlod at nævne Epstein-sagen, som fortsat skaber bølger i amerikanske og internationale medier.
For en præsident, hvis popularitet i høj grad blev grundlagt på konspirationsteorier og oprør imod eliten, er udeladelsen af Epstein-sagen iøjnefaldende.
Men Trumps politiske magt ligger i høj grad i at skabe en alternativ virkelighed gennem retoriske afledningsmanøvrer. Epstein-sagen rammer Trump personligt, og derfor lukker præsidenten sagen ned ved at nægte at anerkendes dens eksistens.
I stedet hørte vi om “winning” – i økonomien, ved OL, i national stolthed.
Sjældent har skellet mellem virkeligheden og Trumps selvopfattelse været mere åbenlys.
Anne Mørk
Ph.d. i amerikanske studier
Samtidig har millioner af amerikanere svært ved at få råd til hverdagen og føler sig utrygge ved nyheder om ICE-agenter og skud i gaderne. For de mennesker kan det rosenrøde billede, som Trump malede af den amerikanske økonomi, være svære at genkende.
En af Trumps styrker har altid været at repræsentere de amerikanere, som følte sig ignoreret og nedgjort i en globaliseret og multikulturel verden. Men når Trump nægter at anerkende folkets stigende bekymringer om præsidentielt magtmisbrug, høje fødevarepriser og en uforsonlig tone i den politiske debat, vokser skellet mellem politik og realitet.
Sjældent har skellet mellem virkeligheden og Trumps selvopfattelse været mere åbenlys.
Økonomien er styrken
I stedet brugte præsidenten energi på alle dem, som forsøger at ødelægge USA – andre lande, Demokraterne og somaliere i Minnesota.
Øvrige Nato-lande blev omtalt som værdifulde allierede. Man fornemmede ikke det fundamentale skift i amerikansk udenrigspolitik, hvor USA nu truer langvarige allierede med straftold og territorial overtagelse.
De dele af Trumps tale, der omhandlende hjembringelsen af israelske gidsler og pres på Irans atomprogram, var nogle af de få øjeblikke, der formåede at frembringe klapsalver fra de Demokratiske rækker.
At ikke alle Trumps eksempler på økonomiens fremgang kan overleve et grundigt faktatjek, har aldrig hindret ham.
Anne Mørk
Ph.d. i amerikanske studier
Præsidenten fokuserede primært på USA's økonomiske fremskridt og nye tiltag, og den første del af talen blev holdt i en relativ pæn tone.
At ikke alle Trumps eksempler på økonomiens fremgang kan overleve et grundigt faktatjek, har aldrig hindret ham. Økonomien er ofte den afgørende faktor i amerikanske valg, og skellet mellem virkelighed og retorik kan blive et stort problem for Trump og Republikanerne ved midtvejsvalget i november.
Da talens fokus skiftede til immigration, så vi Trump i det røde felt. Somaliske immigranter blev omtalt som “pirates”, og Demokraterne blev kaldt “crazy”.
Når Trump mener, at han alene kan redde USA, bliver enhver uenighed affejet med, at andre synspunkter per definition er u-patriotiske. I en tid hvor amerikanerne er splittede som aldrig før, tilbød Trump ikke nogen løsning eller noget forsøg på nationalt sammenhold baseret på fælles idealer om politisk frihed eller respekten for forskellige synspunkter.
Hvis økonomien er hans styrke, bliver det på immigration og identitetspolitik, at huset begynder at vakle.
Trump insisterer på at være nationens redningsmand. Men uden blik for amerikanernes hverdag forbliver ‘guldalderen’ i retorikken.
En tredje periode
Efter midtvejsvalget til november risikerer Trump at blive en såkaldt “lame duck”, fordi det politiske fokus skifter til jagten på en ny republikansk præsidentkandidat. Ved at fremhæve sin egen afgørende rolle for USA's succes, forsøger Trump at fastholde fokus på sig selv og – måske – muligheden for en tredje præsidentperiode, uanset hvor forfatningsmæssigt usandsynligt det kan virke.
Det vil kræve en forfatningsændring – en langvarig proces – at få mulighed for en tredje embedsperiode. Trump har dog luftet ideen flere gange og talt om et muligt smuthul i forfatningen.
En tredje Trump-periode vil være et historisk brud på traditionen, men ingen præsidenter er sluppet af sted med så meget og udfordret de gængse politiske normer med så stor succes som Trump.
Derfor må vi ikke undervurdere, hvor lang snor MAGA-bevægelsen og Republikanerne er villige til at give præsidenten, også på bekostning af forfatningen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne















































