
Jimmy Carter er død.
Han fyldte 100 år i oktober og blev dermed ældre end nogen anden amerikansk præsident. Han døde i sit hjem i byen Plains i delstaten Georgia – den by, hvor han også blev født i 1924.
Carter var USA's 39. præsident fra 1977 til 1981, hvor han led et forsmædeligt nederlag til Ronald Reagan.
Netop hans manglende genvalg gør, at Carter generelt er blevet betragtet som en mindre succesfuld præsident, selv om nyere historieskrivning har forsøgt at justere den fortælling.
Det er til gengæld uden for diskussion, at Jimmy Carter blev et forbillede for, hvordan præsidenter kan anvende tiden, efter de har forladt Det Hvide Hus.
Fik Nobels Fredspris
Carter brugte sit otium på diplomati og demokrati – og på at fremme den kristne tro, som udgjorde rammen om hans eget liv.
I 2002 modtog han Nobels fredspris for sin indsats med at "finde fredelige løsninger på internationale konflikter, med at fremme demokrati og menneskerettigheder og med at fremme økonomisk og social udvikling".
I en tid, hvor amerikanske præsidenter har travlt med at true hinanden med retssager, står Jimmy Carter også tilbage som et forbillede på, hvordan man overdrager magten. Da hans forgænger, Gerald Ford, blev begravet i 2007, mindede Jimmy Carter om de første ord, han selv havde sagt i sin indsættelsestale i 1977:
"På egne og på nationens vegne vil jeg gerne takke min forgænger for alt det, han har gjort, for at hele vores land." Ved begravelsen tilføjede Carter så: "Jeg hader stadig at erkende, at disse ord fik et større bifald end noget andet, jeg sagde, i min indsættelsestale".
Jimmy Carter var i mere end 75 år gift med Rosalynn Carter, som døde i 2023, 96 år gammel. Sammen fik de fire børn.
Omtalte personer
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste




































