V-ordfører: For tidligt at tale om skattesmæk oven på udligning

SKATTELOFT: 18 kommuner har søgt om at hæve skatten for over 500 millioner kroner i 2021. Det er betydeligt mere, end udligningsaftalen lagde op til, men hos Venstre frygter man ikke skattehop. Endnu.

Det ville have ført til et andnu større pres for kommunale skattestigninger, hvis ikke Venstre var gået med i forårets udligningsaftale, mener Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen.
Det ville have ført til et andnu større pres for kommunale skattestigninger, hvis ikke Venstre var gået med i forårets udligningsaftale, mener Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Trods intentioner om at holde de kommunale skatter i ro, så kan forårets udligningsaftale føre til en stigning i den samlede lokale skatteudskrivning.

Det står klart, efter Social- og Indenrigsministeriet torsdag kunne fortælle, at 18 kommuner har søgt om at hæve skatten i 2021.

Ifølge ministeriet er der samlet tale om ønsker for over 530 millioner kroner.

Langt hovedparten af ansøgninger kan kobles til udligningsaftalen, hvor Venstre deltagelse ellers ifølge partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, havde sikret, at ”et skattesmæk bliver forvandlet til et skattestop”.

Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, tror dog fortsat, at de ord vil holde stik.

”Det er klart, at vi hellere ser, at skatten bliver sænket, end det modsatte. Men vi mangler jo stadig at se, hvor mange kommuner, der vil sænke skatten, inden vi kan tegne det samlede billede,” siger hun.

Udligningsaftalen lagde op til, at kommuner, som mistede indtægter på reformen, ville kunne hæve skatten med et beløb svarende til tabet.

Det vil kunne løbe op i en samlet skattestigninger på 1,2 milliarder i takt med, at reformen indfases over de kommende år, uden at kommunerne ville blive straffet for at bryde med skatteloftet.

For 2021 har 26 kommuner på tab med reformen fået mulighed for samlet at hæve skatten med 430 millioner kroner.

Dokumentation

Udligningsaftale åbner for skattestigninger

Udgangspunktet for aftalen er, at kommuner med tab får mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten, uden at der vil ske modregning i bloktilskuddet.

For at tilskynde andre kommuner til tilsvarende at sætte indkomstskatten ned, etableres en
tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigning. 

Der etableres et tilskud til skattenedsættelser, hvor staten finansierer 90 pct. af provenutabet
i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år samt 75 pct. i femte år. I år seks og
frem frafalder tilskuddet. Tilskuddet finansieres af staten.

Herudover kan der ifølge udlignignsaftalen gennemføres skattenedsættelser i kommuner med høje udskrivningsprocenter, hvor staten finansierer skattenedsættelsen for kommuner med en udskrivningsprocent over 26,3 pct. i 2020.

Tilskudsprocenten udgør 100 pct. af provenutabet permanent for skattenedsættelser ned til
26,3 pct. Det svarer til ca. 270 mio. kr. varigt. Tilskuddet finansieres af staten.

De samlede tilskud til nedsættelse af indkomstskat kan ikke overstige rammen til indkomstskatteforhøjelse. I 2021 er den ramme på 430 mio. kr. fordelt på 26 kommuner.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00