V: Styrket indsats mod radikalisering

Af Britt Bager (V)
Medlem af Retsudvalget og kulturordfører 

Truslen fra radikalisering og ekstremisme er langt fra ny.

Men med terrorangrebet i København i februar sidste år, rykkede truslen endnu højere op på både den danske og den politiske dagsorden.

Med terrorangrebet blev det for alvor tydeligt, at indsatsen mod radikalisering og ekstremisme skal styrkes. Helt centralt er det, at vi styrker indsatsen for deling af informationer på tværs af myndigheder om indsattes afsoning i danske fængsler og arresthuse.

Styrket informationsudveksling 
I kølvandet på terrorangrebet kom det nemlig frem, at myndighederne ikke i tilstrækkelig grad havde reageret på henvendelser om, at gerningsmanden bag terrorangrebet, Omar el-Hussein, viste tegn på radikalisering. Dette på trods af, at der gentagne gange var blevet rettet henvendelse. Derudover delte Omar el-Hussein – på trods af de gentagne indberetninger om tegn på radikal adfærd – efterfølgende fængselscelle med en erklæret IS-sympatisør. Begge dele er helt og aldeles uacceptable.

Truslen fra radikalisering og ekstremisme er både alvorlig og vidtrækkende. Fra politisk side skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe truslen og styrke de danske myndigheders beføjelser. På baggrund af ønsket om en styrket indsats mod radikalisering, har regeringen nu præsenteret to nye lovforslag, som der er politisk flertal bag.

Ved at adskille de radikaliserede forhindrer vi, at danske fængsler og arresthuse udvikler sig til rekrutteringshuse for ekstremistiske miljøer.

Britt Bager (V)
Medlem af Retsudvalget og kulturordfører

For det første styrker regeringen nu informationsudvekslingen mellem myndighederne. Under den hidtidige lovgivning omfattede KSP-samarbejdet alene videregivelsen af oplysninger om dømte, der løslades. Det vil sige, at det indtil nu ikke har været muligt at udveksle oplysninger, når det var varetægtsfængslede personer, der blev løsladt. Den ulogiske skævvridning har regeringen nu gjort op med. Hvorvidt en indsat er dømt eller varetægtsfængslet skal ikke være afgørende for, om der kan udveksles oplysninger om tegn på radikalisering på tværs af de relevante myndigheder.

Adskillelse af indsatte
For det andet foregår radikalisering i et alarmerende omfang i danske fængsler og arresthuse. Et problem, der blev påpeget i en rundspørge blandt Fængselsforbundets tillidsfolk i kølvandet på terrorangrebet i København og understreget af PET’s vurdering af, at hver femte af de danske Syrien- eller Irakkrigere har været i fængsel.

For at bekæmpe denne problematik, giver regeringen nu Kriminalforsorgen bedre mulighed for at placere radikaliserede indsatte i separate sektioner, så deres adgang til medindsatte begrænses mest muligt. En kendt praksis, som vi i forvejen benytter, når det gælder indsatte fra rockermiljøet. Ved at adskille de radikaliserede forhindrer vi, at danske fængsler og arresthuse udvikler sig til rekrutteringshuse for ekstremistiske miljøer.

Realiteten er desværre, at vi lever i en terrortid. Og i en tid, hvor radikalisering inden og uden for fængselsmurene udfordrer de danske myndigheder. Derfor er det nødvendigt med initiativer, der udvider de danske myndigheders beføjelser og bekæmper truslen fra radikalisering og ekstremisme – så vi kan mindske risikoen for et terrorangreb som dét, vi så i København i februar sidste år.