Vækstforum gør op med 95-målsætningen

Erhvervsuddannelsernes primære fokus skal være på eliteeleverne, og regeringens egen 95-procents-målsætning skal glide i baggrunden. Det er det paradigmeskifte, som tegner sig blandt medlemmerne af regeringens vækstforum og i regeringens eget diskussionsoplæg om erhvervsuddannelsernes fremtid, som blev debatteret i fredags til det andet sidste møde i Vækstforum.

I regeringens eget diskussionsoplæg til mødet konstateres det, at erhvervsuddannelserne har været tiltænkt en nøglerolle i realiseringen af 95-procents-målet, men at uddannelserne ikke har levet op til det og i dag er karakteriseret ved "ved lav prestige, højt frafald og vigende søgning."

Regeringen skitserer et nyt erhvervsuddannelsessystem, hvor der er elite-uddannelser til de dygtige unge, mens den svageste gruppe i langt højere grad skal benytte sig af AMU-kurser. Kurserne giver direkte erhvervskompetence, men ingen studiekompetence, og regeringen foreslår derfor til gengæld, at unge med AMU-kurser nemmere skal kunne tage en erhvervsuddannelse bagefter.

Bred opbakning
Og den tankegang er der bred opbakning til. I et debatindlæg på Altinget | Uddannelse pointerer direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, hvilket paradigmeskifte der er brug for.

"Såfremt erhvervsuddannelserne skal skabe vækst i Danmark, er det nødvendigt, at vi gør op med at betragte erhvervsuddannelserne som den sidste mulighed for de elever, der ikke kan komme i gymnasiet, eller i øvrigt mangler kompetencer til at klare sig på et konkurrenceudsat arbejdsmarked," skriver han. (Se hele indlægget her.)

De sidste 10-15 år har den sociale dagsorden fyldt meget. Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er en af dem. Det er udmærket med en indsats på dette felt, men vi risikerer at sakke bagud i forhold til vores konkurrenter, hvis der ikke sker en mere robust indsats for talenterne.

Fra debatindlægget "Faglærte talenter skaber også vækst"
Af DI, Dansk Metal og Herningsholm Erhvervsskole

Og for at nå dertil, så skal der satses på eliten, de dygtige og de vækstskabende erhvervsuddannelser, lyder rationalet. Opgøret med tanken om 95-procents-målet bakkes op i et fælles indlæg fra erhvervsuddannelseschef i DI, Flemming Larsen, direktør på Herningsholm Erhvervsskole, John Egebjerg, og forbundssekretær i Dansk Metal, Per Paaskesen.

"De sidste 10-15 år har den sociale dagsorden fyldt meget. Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er en af dem. Det er udmærket med en indsats på dette felt, men vi risikerer at sakke bagud i forhold til vores konkurrenter, hvis der ikke sker en mere robust indsats for talenterne," skriver de. (Se hele indlægget her.)

LO står vagt alene om de svage elever
Dansk Metal er sammen med LO de eneste fagforeninger repræsenteret i regeringens Vækstforum, og hvor de to organisationer stod sammen mod Vækstforums ellers entydige opbakning til at afskaffe efterlønnen, så står LO alene med modstanden i denne sag.

Udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked og i den fremtidige konkurrencesituation kalder ikke på et lavere uddannelsesniveau, lyder indvendingen fra LO-sekretær Ejner K. Holst, men en faglig kompetencegivende uddannelse er derimod udslagsgivende for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet.

"Derfor vil det være et stort tilbageskridt at opgive målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse og erstatte det med et tilbud om målrettede AMU kurser, der reelt blot vil fastholde situationen, som den er i dag," skriver han. (Se hele indlægget her.)

De endelige anbefalinger ventes at være udformet i et slutpapir, som præsenteres ved sidste møde i Vækstforum 17. til 18. marts.