Vækstforum gør op med 95-målsætningen

De sidste 10-15 år har den sociale dagsorden fyldt meget. Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er en af dem. Det er udmærket med en indsats på dette felt, men vi risikerer at sakke bagud i forhold til vores konkurrenter, hvis der ikke sker en mere robust indsats for talenterne.

Fra debatindlægget "Faglærte talenter skaber også vækst"
Af DI, Dansk Metal og Herningsholm Erhvervsskole

Erhvervsuddannelsernes primære fokus skal være på eliteeleverne, og regeringens egen 95-procents-målsætning skal glide i baggrunden. Det er det paradigmeskifte, som tegner sig blandt medlemmerne af regeringens vækstforum og i regeringens eget diskussionsoplæg om erhvervsuddannelsernes fremtid, som blev debatteret i fredags til det andet sidste møde i Vækstforum.

I regeringens eget diskussionsoplæg til mødet konstateres det, at erhvervsuddannelserne har været tiltænkt en nøglerolle i realiseringen af 95-procents-målet, men at uddannelserne ikke har levet op til det og i dag er karakteriseret ved "ved lav prestige, højt frafald og vigende søgning."

Regeringen skitserer et nyt erhvervsuddannelsessystem, hvor der er elite-uddannelser til de dygtige unge, mens den svageste gruppe i langt højere grad skal benytte sig af AMU-kurser. Kurserne giver direkte erhvervskompetence, men ingen studiekompetence, og regeringen foreslår derfor til gengæld, at unge med AMU-kurser nemmere skal kunne tage en erhvervsuddannelse bagefter.

Bred opbakning
Og den tankegang er der bred opbakning til. I et debatindlæg på Altinget | Uddannelse pointerer direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, hvilket paradigmeskifte der er brug for.