Valg i en krisetid er dybt uansvarligt

Politikerleden blandt danskerne stiger og stiger. Det er skidt for demokratiet, for danskerne og for Danmark som helhed. Flere og flere danskere fravælger politik og vender politikerne ryggen. Og det er ikke uden grund.

Den triste udvikling er accelereret yderligere siden sommerferien. Snakken på Christiansborg har med al tydelighed vist, at det hele handler langt mere om de folkevalgtes personlige forfængelighed og intriger, end om nationens ve og vel. Det er trist.

Det virker som om, at de fleste af Folketingets medlemmer har hovedet under armen, når de kræver valg nu. Nogen af dem skriger mere radikalt skingert end andre, og det hele sker midt i en krisetid af historiske og uoverskuelige dimensioner.

Jeg forstår godt, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen kaldte Folketingets grupperinger for ’børnebander’ i en slags afmagt overfor blandt andet den manglende internationale indsigt blandt de folkevalgte. Og det udstiller den aktuelle adfærd da også med al tydelighed.

Politikerne må stå sammen om sikkerheden i krisetider

Selv om vi ikke kan høre bomberne, så er Europa i krig – og Danmark er også med, om end det ikke er en formaliseret kendsgerning. Energiprisernes himmelflugt, en inflation, der allerede nu har nået højderne fra ’fattigfirserne’, og en ulighed ,der tordner derudad med ukendte og uoverskuelige konsekvenser lurende i horisonten.

Det er de aktuelle udfordringer. Og for bordenden af hele balladen, har vi en totalt ukontrollerbar russisk diktator eller præsident, der har spillet et kynisk spil gennem sine mere end 20 år ved magten. En præsident, som tydeligvis ingen midler skyr, som det altid har været tilfældet med russiske diktatorer, der har siddet for længe.

De kommende måneder, den kommende vinter, krigen i Ukraine, uroen i Europa og Putins aktive deltagelse i europæiske valgkampe, bør være mere end rigelige argumenter for, at danske politikere besinder sig og glemmer alt om valgkamp og deres egne personlige kæpheste til fordel for danskerne sikkerhed og tryghed.

Alt imens verden koger, så hopper danske politikere og kommentatorer rundt i deres eget lukkede univers i en sygelig valgrus.

Jens Mørch
Chefredaktør, Polennu.

Der er ingen tvivl om, at krisen, inflationen og krigen vil fortsætte vinteren igennem, ligesom der ingen tvivl er om, at det bliver en ny prøvelse for sammenholdet i EU, nu hvor gashanerne har fået en hel afgørende betydning for sikkerheden, stabiliteten og velstanden i Europa. Alt imens verden koger, så hopper danske politikere og kommentatorer rundt i deres eget lukkede univers i en sygelig valgrus.

Og hvad er det så de går op i for tiden: Mudderkastning om, hvem der gjorde hvad i en minksag, selv om alle stort set var enige om, at det var nødvendigt at slå minkene ned - sænkelse af elafgiften med 0,4 procent - en vågen og skrap departementschef, der får skyld for alverdens ulykker - tørklæder i skolerne - Arne-pension og andre sager på samme niveau, som næppe redder hverken nationen, velfærden eller stabiliteten i Europa.

Valget er en russisk roulette, der kan lamme landet

I de kommende måneder får vi brug for europæisk og nationalt sammenhold. Vi har endnu ikke oplevet alle konsekvenserne af uroen og krigen med Rusland. Vi har brug for, at alle relevante myndigheder og civilsamfund er rustet til at møde den kommende vinter, med de store farer og udfordringer, der lurer – såvel forsyningsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, socialt som økonomisk.

Det er som at spille russisk roulette, hvis statsminister Mette Frederiksen vælger at udskrive valg, før vinteren er omme.  

Jens Mørch
Chefredaktør, Polennu.

Tiden er ikke inde til en valgkamp, der blokerer for nationen og myndighedernes evne til at kunne træffe hurtige og nødvendige beslutninger på alle niveauer. Det er som at spille russisk roulette, hvis statsminister Mette Frederiksen vælger at udskrive valg, før vinteren er omme.

Hvis modargumentet for at gennemføre valget til foråret er, at politikerne ikke kan enes, så må de tage mod et af de offentligt tilbud om konfliktløsning eller anden psykologisk bistand. Det er vigtigt, at politikerne fokuserer på det, der er vigtigt – vigtigt for danskerne, vigtigt for Danmark og for hele Europa for den sags skyld. Og det er ikke en valgkamp.

Ikke nok med at landet går i stå under en valgkamp, så kan der også gå lang tid, før de samme politikere kan få sig konstitueret i en virksom regering. Uanset om valget ender til fordel for den ene eller anden såkaldte 'blok', så ser målingerne ud til, at regeringsforhandlingerne kan trække i langdrag, og dermed yderligere lamme landets evne til at manøvrere i en krisetid. Vi skal ikke længere end på den anden side af Øresund, for at se et aktuelt eksempel på det.

Uanset hvad, så er det ikke klogt at sende Danmark og danskerne ud i en valgkamp i år – det vil være direkte uansvarligt i den nuværende situation.

Det bør stå lysende klart for enhver.