Valgforsker om nyt Støjberg-parti: Blå blok har ingen grund til at bekymre sig om stemmespild

Den store befolkningstæthed i blå blok er forøget med endnu en beboer.

Blå blok minder meget om den røde blok i 1970’erne, hvor der også var et hav af små konkurrerende partier. Nogle taler bekymret om faren for stemmespild, men det er der næppe reel mulighed for. I teorien kan stemmespild nemlig kun flytte ét mandat mellem blokkene, og der er meget få eksempler på, at stemmespild kan påstås at have været afgørende for regeringsmagten.

Statsministerens grundlovstale lød længe som en tale, der skulle udskrive folketingsvalg - indtil Mette Frederiksen med en bisætning og et smil afmonterede den tolkning ”når valget bliver udskrevet – og det gør det ikke i dag.”.

Men talen lød vitterligt som en valgtale, og valgkampen er som sagt i fuld gang, selv om valget ikke er udskrevet. Helt fra statsministerens åbningstale til Folketingets afslutningsdebat har det været tydeligt, at regering og opposition er i fuld gang med at låse sig fast på de temaer, som vil blive valgkampens temaer og partiernes mærkesager.

Befolkningstætheden i blå blok har nået nye højder.

Roger Buch

Regeringen vil fremhæve sine resultater og stærkt lederskab i en svær tid med corona og krig i Europa. SF og Enhedslisten vil slå på regeringens manglende resultater samt uindfriede løfter og især kræve mere grøn politik.

Venstre vil tale om lederskab med langt mere fokus på borgernes frihed – ikke den socialdemokratiske magtfuldkomne version af lederskab – om lavere skat og stærkere forsvar.

Konservative vil pege fingre af øgede skatter og regeringens store underskud på de seneste finanslove og kræve balance i regnskabet, lavere skatter og stærkere forsvar. Liberal Alliance vil prøve at fremstå som dem, der for alvor og reelt mener, det som Venstre og de konservative siger – men bare siger – om skat og frihed til borgerne.

Nye Borgerlige vil angribe Mette Frederiksens magtfuldkommenhed, kræve lavere skatter og færre flygtninge. Det samme vil DF, som også vil angribe alle de EU-positive partier, for at overhøre det store mindretal i befolkningen og for at have planer om ophævelse af flere forbehold.

Det Radikale Venstre vil slå på bredt samarbejde for at sikre økonomisk ansvarlighed og for at løfte de internationale udfordringer. Og Moderaterne vil prøve samme mixture. Et pænt stykke under spærregrænsen vil Kristendemokraterne, Frie Grønne og Alternativet prøve at finde politiske nicher, som kan sikre deres overlevelse – dét ser svært ud.

Inger Støjbergs nye parti – og andre nye partier – skaber næppe større fare for et regeringsafgørende stemmespild. Så glem den hovedpine.

Roger Buch

Medierne har fulgt hele forårets opvarmning til valget, men især DF's krise og formandsvalg har været omdrejningspunkt for en anden massiv medieinteresse ved den kommende valgkamp: De allerede mange partier i blå blok, og de muligvis endnu flere, som kan komme efter folketingsvalget.

DF's overlevelse er umiddelbart ikke truet, da partiet kun har mistet omkring et procentpoint af vælgerne efter formandsskiftet, og ser ud til at ligge stabilt omkring fem procent af vælgerne. Men partiet udfordres af Nye Borgerlige, som siden valget er mere end fordoblet, og endda i nogle målinger i 2021 var mere end tredoblet, i forhold til valgresultatet på 2,5 procent i 2019.

Fremgangen for Nye Borgerlige stemmer næsten en-til-en med tilbagegangen for DF siden valget i 2019. Ud af kulissen kom så endelig Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen, som vil gå efter de samme vælgere som DF og Nye Borgerlige. Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne ligger i meningsmålinger lige over spærregrænsen, og en god del af disse vælgere vil også komme fra blå blok.