Vejleder: Uden et opgør med dannelsesidealet vil fravalget af erhvervsuddannelser fortsætte

Hvor gymnasiet og de lange videregående uddannelser før uddannelseseksplosionen primært var forbeholdt de få – og det var afgjort ikke den socialdemokratiske vælgergruppe og dens afkom – opfattes det i dag som en menneskeret at komme i gymnasiet og stifte bekendtskab med ungdomsliv, fredagsbar og Foucault.

Og det er fra både forældre og elever fra alle social- og vælgergruppers side.

Grundskolen danner til stx

Da jeg blev student i 1989, blev en ud af fire på landsplan student.

Skolen socialiserer eleverne til et ideal gennem ti år, mens regeringen prøver at sælge et andet ideal til eleverne. 

Jens Lauge Johannesen
Uddannelsesvejleder, Københavns Kommune.

I dag bliver mere end tre ud af fire studenter, og ud af 10 studenter vil mere end seks på landsplan have taget en stx, som er den gymnasieretning, der bygger direkte videre på det humanistiske dannelsesideal, eleverne møder fra første dag, de indtræder i grundskolen. Og netop grundskolen har en meget stor betydning for den måde, de unge mennesker tænker på, når de træffer deres uddannelsesvalg i niende klasse.

Som uddannelsesvejleder gennem ti år på mange forskellige skoler i København, har jeg oplevet, at grundskolen reelt kun danner til stx.

Dette skyldes ikke en ond vilje eller modstand mod erhvervsuddannelserne fra lærernes side. Disse tager trofast eleverne i udskolingen med til introkurser på erhvervsuddannelser, besøgsdage i virksomheder, emneuger på erhvervsskoler, og de har megen fokus på de faglige uddannelser i emnet ”uddannelse og job”, men alligevel gør de unge ikke, som regeringen ønsker.

For trofast fravælger de erhvervsuddannelserne og tilvælger stx år efter år, og dette vil de blive ved med, medmindre vi ændrer dannelsesidealet og måden, der undervises på i grundskolen.

For selvom Tesfaye ikke vil ”reducere dannelse til den humanistiske dannelsestradition,” er det jo netop det humanistiske dannelsesideal, grundskolen er baseret på og udøver.

Fra nulte klasse socialiserer skolen eleven til at lære, at det at sidde stille, være stille, lytte efter, række hænderne op, læse, skrive, regne, analysere og debattere er den foretrukne adfærd og det fremherskende ideal i skolen.

Eleven erfarer også, at hvis det udviser en sådan adfærd, fører det til høje karakterer, anerkendelse fra lærere, familie, klassekammerater og det øvrige samfund.

Man kan med god ret påstå, at en sådan tillært adfærd især vil komme den elev til gode, som ender med at læse videre på universitetet – i mindre grad den elev, der starter på en byggeplads som murerlærling.

Seminarieuddannede lærere

Problemet er, at skolen socialiserer eleverne til et ideal gennem ti år, mens regeringen prøver at sælge et andet ideal til eleverne, når de er på vej ud ad døren i 9.klasse

Regeringen ønsker, at alle begynder på en ungdomsuddannelse – og helst dem, arbejdsmarkedet efterspørger – så derfor sætter den karaktererne meget lavt på nogle uddannelser, erhvervsuddannelserne, og markant højere på andre, gymnasieuddannelserne – dog med hf som en form for ”fattigmands-gymnasium,” hvor adgangskravet er lavere end til de tre andre gymnasieretninger.

Man er nødt til at tænke teori og praksis mere sammen i grundskolen.

Jens Lauge Johannesen
Uddannelsesvejleder, Københavns Kommune.

Man behøver ikke være raketforsker for at konkludere, hvilke uddannelser de unge mennesker efter ti års socialisering i grundskolen opfatter som prestigefulde, og hvilke de ikke gør og derfor fravælger.

Igennem mange år har man fra forskellige regeringers side diktereret, at eleverne skal introduceres for de erhvervsmæssige uddannelser, når disse begynder i udskolingen, men det er ikke godt nok, hvis man ønsker, de unge mennesker vælger noget andet end gymnasiet.

Man er nødt til at tænke teori og praksis mere sammen i grundskolen – og det fra nulte klasse. Lad ikke kun matematikken være teoretisk, men lad eleverne lægge et gulv, bygge et hundehus eller noget tredje med de udregninger, de teoretisk har lavet inden. Og bør en stor del af fremtidens skolelærere ikke i højere grad have en erhvervsfaglig baggrund?

Hvordan kan man forvente at et lærerværelse med mennesker, der primært er seminarieuddannede, kan sælge billetter til en verden, de ikke kender?

På den måde kan det være, fremtidens eleverne vil forstå, hvad det er, Tesfaye mener, når han taler om kloge hænder.

Så det er fint, Tesfaye ønsker at reformere de nuværende ungdomsuddannelser, men hvis ikke han også reformerer grundskolens dannelsesideal, den måde, der undervises på, og af hvem der underviser, tror jeg ikke, søgningen fra grundskolen bliver anderledes, end den har været de sidste 10 år.