Debat

Velfærdscenter: Nordisk samarbejde styrker gennemslagskraft i udlandet

DEBAT: De nordiske lande bør i højere grad slå ressourcerne sammen og udnytte det nordiske brand, når det gælder internationale fremstød inden for velfærdsteknologi, skriver Dennis Søndergaard, senirorådgiver i Nordens Velfærdscenter.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dennis Søndergaard
Senirorådgiver i Nordens Velfærdscenter

I mit første debatindlæg argumenterede jeg for, at vi i fællesskab skulle arbejde for et stærkere fælles nordisk marked for velfærdsteknologi.

Styrkelsen af et stærkt fælles hjemmemarkedet er et essentielt første skridt, der kan styrke vores leverandører økonomisk og kompetencemæssigt og derved forberede dem på at slå igennem på den internationale scene.

Bedre nordisk samarbejde
Sideløbende med denne indsats så jeg dog gerne, at vi i Norden ligeledes blev bedre til at arbejde sammen om vores nuværende internationale eksportsatsninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Eksport af velfærdsteknologi er allerede på dagsordenen i Danmark, og vi skal sætte pris på, at Eksportrådet og de danske ambassader har stor fokus på at indløse det eksportpotentiale, der utvivlsom ligger inden for vores område.

Men jeg tror, at gennemslagskraften og udnyttelsen af disse ressourcer kunne forbedres gennem et øget nordisk samarbejde. På trods af den opgradering, som Hans Erik Henriksen nævner i sit seneste debatindlæg, er ressourcerne hos de enkelte danske ambassader fortsat forholdsvis begrænset, både når det gælder mandskab og økonomi.

Vi bør udnytte, at det fælles brand for Norden faktisk for tiden er endnu stærkere end de nordiske landes individuelle brands.

Dennis Søndergaard
Senirorådgiver i Nordens Velfærdscenter

Vi bør derfor, efter min mening, udnytte, at det fælles brand for Norden faktisk for tiden er endnu stærkere end de nordiske landes individuelle brands – og i højere grad slå vores ressourcer sammen, når det gælder internationale fremstød inden for velfærdsteknologi.

Øger gennemslagskraften 
Hvordan kunne dette gøres? Ved at udnytte, at Eksportrådet, Business Sweden, Innovation Norway og FinPro tilsammen er stærkere end hver for sig. De vil derfor sammen kunne arrangere fremstød med betydelig højere kvalitet. De vil kunne lave bedre markedsundersøgelser, bedre identificering af potentielle kunder eller samarbejdspartnere, bedre netværk, stærkere arrangementer samt have muligheden for større og mere synlige fælles nordiske stande på de rigtige internationale scener etc.

Desværre er denne type samarbejde sjælden. Det første, jeg er bekendt med, så dagens lys her i sommer. Fire af de fem nordiske eksportorganisationer i Spanien gik sammen for at skabe et fælles nordisk fremstød inden for rehab og velfærdsteknologi.

Selvom fremstødet desværre led under manglende finansiering (herunder manglende finansiering fra os i det nordiske samarbejde) og af, at Spanien ikke står øverst på så mange velfærdsteknologi-virksomheders prioritetsliste, var det en fornøjelse at se nordiske ”konkurlegaer” samarbejde til fælles nytte. For mig understregede arrangement mulighederne, der ligger i det nordiske brand, og jeg håber at se mere af denne type fælles fremstød i fremtiden.

Slutteligt vil jeg gerne understrege, at det ikke er min intention, at nordisk samarbejde skal overtage alle vores internationale tiltag, men blot tænkes ind som et supplement og en mulighed for at styrke vores internationale synlighed og gennemslagskraft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00