30. marts 2022 kl. 12.16

Velfærdslov hænger i tynd tråd, men S håber fortsat på opbakning

Folketingets behandling af regeringens velfærdslov er efter måneders ventetid nu i den sidste fase. Flertallet mangler, men S fastholder loven som en mulighed for at bevise vilje til at sikre penge i takt med, at der kommer flere ældre og børn.

<br> — Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kim Rosenkilde

Redaktør

Det Socialdemokratiske håb om at få stemt den såkaldte velfærdslov igennem lever fortsat.

I hvert fald indtil Folketingets partier senere på ugen skal have gjort deres stilling endegyldigt op i forhold til, om de vil stemme for lovforslaget eller ej.

På forhånd ser det dog noget sort ud for regeringens ambitioner, eftersom både Radikale, Dansk Folkeparti og de ørige borgerlige partier har afvist at stemme for lovforslaget, som det ligger.

Hos Socialdemokratiet ser finansordfører Benny Engelbrecht (S) dog fortsat en mulighed for, at partierne kan ændre holdning.

”Vi ser den mulighed, at Folketingets partier får en konkret chance for at vise overfor vælgerne, om de faktisk mener, der skal følge penge med til velfærden, når der kommer flere børn og flere ældre. Eller om det bare er noget de siger,” skriver Benny Engelbrecht i en sms til Altinget.

Idéen om en velfærdslov stammer fra det socialdemokratiske valgoplæg forud for folketingsvalget i 2019.

I dvale siden kommunalvalgkamp

Grundlæggende skal lovforslaget forpligtige fremtidige regeringer til at lade de samlede offentlige udgifter som minimum stige i takt med, at der de kommende år bliver flere ældre og børn, som får brug for offentlig service.

Det som i mere tekniske termer betegnes som det demografiske træk.

Fakta

Det demografiske træk

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved mekanisk at sammenholde den forventede befolk ningsudvikling med historiske gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

For 2022 er det demografiske træk opgøres i regeringens seneste mellemfristede fremskrivning til 0,5 pct. stigende til 0,6 i 2025. Det svarer til en årligt udgiftsvækst på mellem 2,5 og 3 mia. kr.

Kilde: Finansministeriet

Det konkrete lovforslag blev noget utraditionelt bebudet på et pressemøde i Finansministeriet blot en uge inden kommunalvalget i november.

Det fik flere andre partier til at kritisere regeringen for, at lovforslaget udelukkende skulle bruges som en del af den verserende valgkamp. Efter lovforslagets fremsættelse og førstebehandling i november har det ligget stille ind til marts.

EKSPERTER OM NY VELFÆRDSLOV: ELASTIK I METERMÅL

Blå modkrav om mere vækst og mindre skat

Torsdag skal der afgives betænkning, hvor partierne skal angive, hvad de vil stemme. Både Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti har flere gange afvist at stemme for regeringens forslag, som det ligger.

Både her på Altinget, men også til andre medier.

Læs også

DF og Radikale truer med at trække tæppet væk under regeringens centrale velfærdslov

Senest igen i Børsen i sidste uge, hvor Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt gjorde det klart, at man ikke kan støtte forslaget medmindre, at de ekstra penge målrettes ældre- og sundhedsområdet. Og Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen gentog, at velfærdslovens fokus er for snævert.

Ifølge Venstre skulle den være en ’vækst- og velfærdslov’ med blandt andet et skattestop og faste krav til bnp-vækst, inden de kan stemme for.

“Man bliver nødt til også at have fokus på, hvordan man tjener pengene. Man kan ikke bare have enøjet fokus på, hvordan man bruger dem,” siger Troels Lund Poulsen til Børsen.

Venstre bør vise vilje til velfærd

Ambitionen om at lade de offentlige udgifter vokse i takt med det demografiske træk fremgår også af regeringens forståelsespapir med støttepartierne EL, SF og Radikale.

Men hvor de to førstnævnte er klar til at omsætte den del af aftalen til en velfærdslov, så er Radikale imod.

Fastholder de etablerede partier deres modstand kan regeringen alternativt prøve at samle de sidste mandater blandt Folketingets rekordhøje antal løsgængere.

Hos Socialdemokratiet er det dog først og fremmest partierne, man vender sig mod på spørgsmål om, hvordan det skal bæres igennem.

Finansordfører Benny Engelbrecht hæfter sig blandt andet ved, at Venstre senest i forbindelse med det nationale kompromis om Danmarks sikkerhed igen har bekræftet partiets eget ’velfærdsløfte’ om at lade de offentlige udgifter vokse i takt med det demografiske træk.

”Derfor er det min forventning, at Venstre vil benytte sig af muligheden for at kunne bevise deres politiske vilje og stemme for velfærdsloven,” skriver Benny Engelbrecht.

Politik har aldrig været vigtigere